Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SK IBSl’A irr.
269
I 1692 eiede Kristiania borgerskab 10 store skibe og 19 skuter
af samlet drægtighed 1 924 læster. Af de første af disse skibe
var kun et bygget i Norge; de andre kunde efter
navigations-aktens bestemmelse ikke gaa i fart paa England, da de var
bygget udenfor landet.
Blandt kristianiafartøierue fandtes i 1696 4 defensiousskibe
med en gjennemsnitlig drægtighed af 256 læster. Der var og
andre større skibe paa 150—232 læster. De fleste af disse var
af udenlandsk bygning. Det største af dem alle, «Christiania»,
var norsk, bygget i Sandviken i 1694 af en engelsk
skibsbygmester, Joseph Harley, og engelske skibstømmermænd. Det førte
30 kanoner og havde en drægtighed af 305 læster.
Men flaaden var ikke tilstrækkelig for udførselen, og
hollændere og englændere vedblev stadig at hente store mængder
trælast i egne skibe. Det var først, naar krig hindrede
udlændin-gernes fart paa Norge, at den hjemlige skibsfart tog sig op. I
1701 under den spanske arvefølgekrig, i hvilken Holland og
England deltog, kunde de norske skibe i større udstrækning selv
overtage den del af farten, som de hollandske og engelske skibe
havde havt. For at faa sit trælastbehov tilfredsstillet, anvendte
England ikke navigationsakten i sin fulde strenghed, og der blev
en livlig aktivhandel fra Kristiania.
I aaret 1704 havde byen 25 skibe paa ialt 2 940
kommerce-læster, hvoraf 14 skibe paa over 100 læster.
Det i aaret 1706 anlagte skibsverft ved Kranbryggen har
vistnok paa denne tid været betydeligt.
Den norske kommercelæst var ifølge
skibsmaalingsinstruk-tionen 1786 5 200 pund. Kommercelæsten brugtes indtil 1666
ogsaa som maal for trælasten, men ved en med Holland i 1666
afsluttet traktat, vedtoges den senere brugelige trælastlæst paa
4 000 pund eller omtrent 2 engelske ton. Trælastlæsten forholdt
sig til kommercelæsten som 10: 13.
Ved maaling af skibe, som gaar i trælastfart, er det
bekvemmest at bruge rummaal til at angive skibenes størrelse.
Forordning af 1ste oktober 1802 satte en trælastlæst lig 110
bord, hvilket skulde give 110 kubikfod. Men denne beregning
er for lav. Senere fandtes 125 kubikfod for en trælastlæst.
Schweiç/aard regner i sin statistik 120.
Ved lov af 1845 bestemtes kommercelæsten til 165 kubikfod.
Kristianias skibsfart fra 1709 til krigen i 1807. Kristia
nias skibsfart flk et knæk ved den svenske krig i 1709—20,
og det tog næsten et aarhundrede at komme over dette. Efter
krigen var næsten hele byens handelsflaade gaaet tabt. Mange
blev tagne af fiendens kapere, mange forliste, da man under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
