Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270
KRISTIANIA I$V.
krigen gik over til vinterseilads; nogle skibe raatlnede, andre
solgtes. »
Hollænderne og englænderne overtog en væsentlig del af
byens trælasteksport. Paa grund af den engelske navigationsakt
og de høiere afgifter, hvormed norske skibe blev belastede i
England, var det fordelagtigere at kjøbe parter i engelske fartøier.
Den meste trælasttransport til England gik atter over til dette lands
fartøier. Det var 69 skibe paa mere end 50 læsters drægtighed,
som i aaret 1733 forte trælast fra Kristiania til udlandet. Af disse
hørte 5 hjemme i England, 4 i Holland og 10 i Norge. Da
defen-sionsskibene afskaffedes, standsede farten paa Spatlien og Portugal.
Kristianias flaade talte i 1723 kun 10 skibe paa tilsammen
884 læster, og i 1 735 var der det samme antal fartøier med ikke
fuldt halparten saa stort læsteantal (436).
Hele Norges handelsflaade udgjorde i 1707 568 skibe, og
det samme antal udgjorde den i 1748, og i 1767 var deu kun
lidet større, nemlig 594
Under den preussiske syvaarskrig (1756—63) var
englænderne hindret i at seile her. I Kristiania indklareredes i 1760
ikke mere end 4 engelske skibe imod 120 i aaret 1752.
Regjeringen flk omkring det 18de aarhundredes midte sluttet
fredstraktater med røverstaterne Algier, Tunis, Tripolis og
Marokko, hvorved en lønnende fragtfart paa de sydlige havne blev
mulig, men Kristianias flaade var da saa liden, at det ikke havde
stor betydning. Først i den sidste fjerdedel af det 18de
aarhundrede begyndte byens skibsfart atter at tage sig op.
En hindring for skibsfarten var det fordærvelige
kornmonopol, som i aarene 1735—83 virkede trykkende paa skibsfarten
paa Østersjøen.
Ved midten af aarhundredet blev det almindeligt at holde
skibsfarten paa Kristiania gaaende ud over høstmaanederne.
Trælastudførselen foregik for en stor del i norske skibe; men de var
fra Arendal, Larvik og Tønsberg. De største skibe var
fremdeles engelske.
1 1767 var der i byen kun 7 hjemmehørende skibe, medens
f. eks. Arendal havde 71, Trondhjem 67 og Bergen 54. Det hele
lands handelsflaade angives i dette aar som nævnt til 594
fartøier med en samlet drægtighed af 25 400 kommercelæster, ca.
tiOOOO registerton.
I 1770 ekspederedes fra Kristiania toldsted for udgaaende
363 skibe af drægtighed fra 4 til 270 læster. Af de 363 skibe
var 288 indenlandske og 75 fremmede. I Kristiania var da
hjemmehørende 25 skibe og fartøier, som for det meste reiste
paa England, Skotland og Irland. Der byggedes paa den tid
ingen skibe i Kristiania.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
