Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274
KRISTIANIA I$V.
I förste halvdel af 1830-aarene gik aarlig fra Kristiania
nogle faa skibe til Middelhavet efter salt; 3 ä 4 smarfartøier
havde en stadig fart paa Kjøbenhavn, hvorfra de hentede
stykgods og kornvarer, medens ligesaa mange mindre fartøier havde
fast fart paa Hamburg, hvorfra de bragte alleslags kolonial- og
manufakturvarer.
1 en række af aar havde intet skib været udekspederet til
havne udenfor Europa, naar undtages, at handelshuset Tho. Joh.
Heftye & søn høsten 1835 afsendte en liden skonnert (61
kom-mercelæster) til Brasilien efter en ladning raasukker. Et fartøi
gjorde i 1836—37 en Brasiliereise, og i 1838 gik et skib fra
Kristiania til Vestindien.
I anden halvdel af 1830-aarene var der bedre tider for de
norske skibe, der fik gode fragter fra Østersjøen (saavel for korn
fra Rusland som for trælast fra Sverige og Finland), ligesom
fragtfarten paa Middelhavet i nogle ^f disse aar var fordelagtig;
i denne tog Kristiania mindre del end Bergen og Trondhjem.
Det første aar, den norske flaade viste nogen fremgang, var
i 1826. Fra den tid steg dens drægtighed uafladelig indtil 1879.
Man byggede meget og nærede ingen frygt for, at skibene skulde
ligge ubrugte, for den nyoprettede svenske trælastfragtfart paa
Vesteuropa krævede mere tonnage, end Sverige kunde skafte.
I 1840-aarene kjøbtes til Kristiania flere større fartøier, der
benyttedes i udenlandsk fragtfart, især fra Østersjøen, hvor
fragterne i midten af 1840-aarene var ualmindelig høie. Senere
anvendtes adskillige kristaniaskibe i udenlandsk fragtfart. Enkelte
fartøier gik fra Kristiania til Amerika med udvandrere, og et af
dissfe seilede i 1850 til Kalifornien.
De fleste af Kristianias skibe var endnu i 1840 beskjæftigede
med udførsel af stedets produkter; byens handelsflaade var ikke
tilstrækkelig til at besørge dens egen eksport, saa
trælasteksporten tildels besørgedes af skibe fra Tønsberg, Larvik og
andre byer.
Kristianiafragterne steg i 1841 — 45 paa grund af den
tiltagende trælasteksport, især til franske havne; men
februarrevolutionen i 1848 og uroligheder i forskjellige lande bragte
standsning i handelen og nedgang i fragterne. Disse var i 1849 og
1850 låve, saa skibsfarten i de tre aar 1848—50 neppe afgav
synderligt overskud for rederne.
1 1849 ophævedes den engelske navigationsakt. Skibsfarten
paa England, som hidtil kun havde været indrømmet
fremmede-fartøier, forsaavidt de indførte sit eget lands produkter, og
skibsfarten paa Englands kolonier, som hidtil havde været forbeholdt
engelske fartøier, blev derved helt frigivet, og et nyt, stort virke-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
