Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKIBSFART.
281
4313 ton, i 1886 71 skibe paa 11076 ton, i 1896 176 skibe
paa 79 166 ton, i 1906 255 skibe paa 254 920 ton og i 1916
369 dampskibe paa 799 098 ton.
Overgangen fra seilskibsrederi til dampskibsrederi voldte stor
forandring for de byer, for hvilke skibsfarten var en
hovednæringsvei. Enkelte byer, især Bergen, havde fortrinsvis holdt
sig til klasseskibe, som endnu kunde sælges uden meget store
tab, og de benyttede leiligheden til at blive af med seilskibe for
at erstatte dem med dampskibstonnage. Andre byer levede videre paa
den gamle tradition, og følgen blev, at deres formuer smuldrede bort.
I begyndelsen indskrænkede man sig til anskaffelse af
forholdsvis smaa dampskibe. Bergen fik saaledes en hel flaade af
smaa dampere, først af træ, siden af jern, som kunde bruges til
transport af sild og fisk. Da- disse smaa dampere viste sig i
Middelhavet, fik de snart lønnende anvendelse i den almindelige
fragtfart, saasom med olje fra Neapel og med frugt og vin fra Spanien.
Et New York mæglerfirma, som skulde skaffe tonnage for
banan-transporten, blev opmerksoni paa Bergens mange smaa baade,
og en hel flaade af norske dampere flk fra begyndelsen af
80-aarene sysselsættelse i frugtfarten mellem Vestindien og New York.
Da trælastfarten fra Østersjøen fra begyndelsen af 90-aarene
efterhaanden gik over til damp, anskaffede Norge en række baade
paa 1700 ä 2000 ton d. w., særlig indrettede for denne fart.
Efterhaanden lærte de norske skibsbyggerier at konstruere og
bygge denne type af skibe bedre og billigere end andre lande.
Der fandtes adskillige gamle og tildels mindre gode
træ-seilskibe, saa ved vinterfart paa veirhaarde farvande var der
talrige forlis af seilskibe.
Kristianias hele dampskibsflaade var i 1880 5500 ton og
endnu i 1888 kun 17 600 ton.
En stor tilvekst fandt sted i aarene l89o og 1896. Den
gjennemsnitlige tonnage af Kristianias dampskibe blev fra 1880 forøget
fra 137 til 450 ton i 1896. Byeu havde i 1880 ingen
damp-fartøier over 70U ton, medens der i 1898 fandtes 52 over 700 ton,
hvoraf 18 over 1000 ton.
Kristianias seilskibsflaade, der ved udgangen af 1879 udgjorde
271 fartøier med ialt 96 800 ton, var ved udgangen af 1886 paa
110 800 ton, fordelte paa 268 skibe. I lebet af aarene 1887—90
tiltog den meget betydelig, saa at den i 1890 udgjorde 295 skibe
med tiisammen 164 450 ton. Denne merkelige forøgelse skede
hovedsagelig ved ind kjøb fra udlandet af større seilskibe, der
oprindelig var byggede for fremmed regning. I aarene 1891—93
holdt byens seilskibstonnage sig fremdeles paa over 160 000 ton,
men gik senere sterkt tilbage, saa at den ved udgangen af 1898
kun udgjorde 1 17 375 ton.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
