- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Tredie del (1918) /
285

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SKIBSFART.

285

trampbaade. Medens man i 90-aarene regnede 2000 ton skibe
for storbaade, tilfalder denne betegnelse nu kun baade paa 5 til
7000 ton eller mere.

Saa store skibe kunde ikke bygges og ikke doksættes eller
repareres her hjemme.

Tidligere sluttede den enkelte kjøbmand sine fragter direkte
med rederne gjennem skibsmæglere. Heri er skeet en stor
forandring. Kjøbmændene sikrer sig nu i almindelighed enten for
et aar, ofte for en række af aar fremover, den tonnage, som de
trænger, til en bestemt fragt, og befragtningen foregaar derfor
ikke længer direkte med kjøbmændene, men med de
mæglerfirmaer, som enten selv paatager sig kontrakter eller optræder
paa vegne af fragtkontraktører.

Istedetfor at udføre enkelte reiser for kjøbmanden er rederne
henvist til at beskjæftige sine baade i timecharter for
fragtkontrahenter. Denne forandring har i det’ hele bidraget ikke saa
lidet til at trykke fortjenesten for rederne, fordi befragterne nu
i regelen er specialister, som følger markedet meget skarpt.

Rutefarten blir for hvert aar mere og mere udviklet og
optager meget af den transport, som tidligere besørgedes af løse
trampbaade.

Man begyndte omkring eller kort efter aarhundredets skifte
paa Østlandet at sammenslutte de «et-skibs»-selskaber, som havde
samme korresponderende reder, til større dampskibsselskaber.

Tidligere var eksporten fra vort land ikke tilstrækkelig stor
til, at man kunde tænke paa at etablere faste oversjøiske
dampskibsruter med Norge som udgangspunkt. Heri er det skeet en
forandring.

Handelstraktaten mellem Norge og Spanien af 1894 gav
foranledningen til, at der etableredes en regelmæssig
dampskibs-linje mellem Norge og Spanien—Italien, idet den spanske ståt
stillede som betingelse i traktaten, at Norge skulde subvenere en
saadan linje. Den blev overtaget af Otto Thoresen.

G. M. Bryde satte i 1907 med statsbidrag igang Norge—
Mexico—Gulf-linjen. A/S Den norske Amerikalinje fik i 1911
en betydelig subvention, som dog ikke blev benyttet i dens
helhed og nu er bortfaldt. Selskabet har under krigen gjort et
nyttig arbeide ved at besørge trafiken mellem New York og Norge,
dels med egne skibe, dels med en betydelig leiet tonnage.

I aaret 1911 etablerede firmaerne Fearnley & Byer og Wilhelm
Wilhelmsen Den norske Afrika- oy Australielinje, som underholder
regelmæssig fart paa Sydafrika, Australien, Indien o. s. v. I aaret
1913 etablerede Thor Thoresen jr. linjen Skandinavien—Østafrika,
som trafikerer østkysten af Afrika til Madagaskar. Endelig
oprettede Otto Thoresen Det Bergenske Dampskibsselskab og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-3/0297.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free