Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKIBSFART.
301
enorme behov af ammunition og andre krigsfornødenheder, der
tildels maatte hentes langveisfra, beslaglagt en stor del af den britiske
og franske flaade til militære transporter. Af de 40 000 000 tons
(bruttoregister), hvoraf verdensflaaden skal bestaa, regnes, at
10 000 000 ton paa denne maade blev unddraget fra det aabne
marked.
En anden aarsag til de høie fragter blev de større udgifter
til assurance, mandskab, kost, rekvisita etc., som krigen har
medført, samt de svære udgifter og den lange tid, som enhver
reparation medtog, samt de forlængede ophold under lastning og
losning.
En god • del af Norges flaade var paa grund af tidligere
befragtningskontrakter (tidscertepartier) en tid afskaaret fra at
deltage i den gode konjunktur.
Fragtmarkedet i 1914 var usædvanlig ujevnt. Det begyndte
med låve fragter. I den første halvdel af 1914, før krigen, var
der rask nedgang, saa konjunkturerne ved aarets midte i det store
var ligefrem slette.
Skibspriserne var låve, og i Norge blev ved aarets mjdte
kontraheret endel nye, tildels større dampskibe til forholdsvis
rimelige priser.
Krigen medførte ikke øieblikkelig bedring i fragtmarkedet.
Mine-udlægningen af de krigførende lande gjorde, at mange skibe gik
i oplag. Kontrabandebestemmelserne, ophævelsen af kontrakter,
frygten for Norges indblanding i krigen m. v., fremkaldte
usikkerhed i bedriften.
Ved lov af 21de august 1914 blev oprettet en gjensidig
for-sikringsindretning, Krigsforsikringen, til assurance af norske
fartøier mod krigsfare. Som regel blev alle registreringspligtige
fartoier i udenrigsk fart forpligtet til at tegne krigsforsikring.
Dette i forbindelse med andre foranstaltninger fra det offentliges
og rederiernes side virkede beroligende.
Da krigen trak i langdrag, søgte de krigførende nationer
snart at sikre sig tonnage for transport af fødevarer og
krigs-materialer, og der blev sterkt behov for tonnage udover
høst-maanederne. I løbet af de 2 sidste maaneder i 1914 sprang
derfor fragterne sterkt op, saa de ved aarets udgang laa tildels
flere hundrede procent over aarets minimalfragter. Selv om
skibsudgifterne var adskillig øget, gav fragtmarkedet da meget
godt udbytte, og skibspriserne gik sterkt iveiret.
Nogle norske skibe var en tid indestængt i de krigførende
landes havne eller havde store ulemper af opbringeise for
undersøgelse. Men rederier, som stod frit, tjente mange penge.
De store ruteselskaber tjente i 1914 gjennemgaaende godt,
skjønt ogsaa disse flk føie ulemperne af krigstilstanden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
