- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Tredie del (1918) /
303

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SKIBSFART.

303

og mange vanskeligheder og forsinkelser i havnene gjorde
betydelige reduktioner i de optjente fragter.

Heldigvis var der, som før berørt, fra Norge allerede høsten
1914 kjøbt adskillig tonnage fra udlandet til rimelige priser;
senere gik priserne voldsomt op, og der kom udførselsforbud for
tonnage fra mange lande, saa at den livlige omsætning af skibe
herhjemme væsentlig omfattede norske skibe.

Efter «Statistiske meddelelser» tjente i 1915 de i udenlandsk
. fart beskjæftigede dampskibe, hvis antal var 1 236, med en
nettotonnage af 1 225 918 ton, en brutto turfragt af 320 907 585
kr. og en brutto maanedsfragt af 114 668 369 kr., tilsammen
435 575 954 ihillioner. Sejlskibene, hvis antal var 490 paa
508 186 ton netto, havde en bruttoindtægt af 38 948 874 kr.;
tilsammen var de norske skibes optjente bruttofragt 474 524 828 kr.

Det internationale fragtmarked var i 1916 endnu mere abnormt
end i 1915.

Handelsflaades bruttoindtægt i 1916 oversteg beløbet i 1915
og var flere gange større end i noget tidligere aar. Allerede
ved aarsskiftet 1915—16 laa fragtniveauet overordentlig høit,
og det vedblev at stige gjennem aarets første halvdel. Udover
sommeren faldt imidlertid fragterne, delvis endog med 30 til
50 pct., men i aarets sidste maaneder gik de op.

Aettoudbyttet har været stort ogsaa i 1916, men alle
udgifter er gaaet meget sterkt op. Udgifterne til proviant,
hyrer og lignende er forholdsvis mindre vigtig, men de
stigende kulpriser fordrede store udlæg og en uforholdsmæssig
stor andel af fragtindtægten opslugtes af assuranceudgifterne.
Skibsværdiernes sterke stigning har medført langt høiere
forsikring end tidligere, og præmiesatserne har gaaet op som
følge af det store antal krigsforlis, som i 1916 har medført en
samlet udgift for den norske handelsflaade paa over 150
millioner kroner. Hertil kommer saa de nødvendige store
afskrivninger paa de overkapitaliserede skibe og de store ordinære
og ekstraordinære skatter til ståt og kommune. Ved lov af
23de februar 1916 paalagdes der skibsfarten en tonnageafgift,
som sammen med krigskonjunkturskatten gjorde et sterkt indhug
i rederibedriftens nettoafkastning. Nye love paa dette omraade
var lov af 9de jnni 1916 om hyre til skibsbesætning efter krigsforlis
og lov af 21de juli 1916 om øget erstatning for sjøfolks efterladte.
Disse rimelige bestemmelser har ingen modstand vakt inden
skibsrederstanden. De tvangsreiser, som England paalagde neutral
tonnage som betingelse for kulforsyning, har været generende
ligesom den langsomme ekspedition af skibene i enkelte havne.

Aaret 1916 var meget godt for skibsfartsbedriften, og der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-3/0315.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free