Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 378
KRISTIANIA BY.
holdningerne sig at være helt omkalfatrede. Den skrigende forskjel
er, at madudgifterne sluger mere, tiltrods for at madbudgettet har
maattet lægges om og indskrænkninger gjøres. Paa den anden side
bliver der saa meget mindre til klæder, til hus og til andre udgifter,
og saa maa der spares ogsaa paa den lille post, det lille
overskud udover livets haardeste krav: lidt for høiere interesser, en
smule fornøielse, udflugter, lidt hjælp m. m. Nu er det borte
eller afknappet.
Vistnok er det saa, at teatre, koncerter, kinematografer o. s. v.
i Kristiania har været sterkt besøgt, men byen har nu XU million
indbyggere, og mange af disse har tjent godt under krigen, saa
de talrige besøg paa forlystelsessteder kan ikke i væsentlig grad
afsvække, hvad der ovenfor er anført.
Der bruges mindre kjød, særlig er forbruget af ferskt kjød
gaaet sterkt tilbage. Der bruges ogsaa mindre af andre
kjød-varer. Kjød er erstattet med fisk. Med melk er det forskjelligt;
mange holder sit forbrug oppe, men bruger mindre fløde, mindre
smør, mere margarin, mindre ost, mindre eg. Brod og
mel-varer er steget og finsigtet brød i større og mindre grad
erstattet med sammalet, mere kaffe og the, mindre sukker,
mindre syltning.
Omlægningen er betydelig, og folk lever i det hele daarligere,
om de end ikke er underernæret. Indskrænkningerne har
rammet beklædningskontoen, huslejeudgiften og andre poster haardt,
men ogsaa madvareforbruget.
Arbeiderklassen lider ikke saa meget- ved dyrtiden, idet
arbeidslønnens stigning synes at staa i forhold til prisstigningen
i levnetsmidler o. s. v.
Der er i 191 ti og 1917 til arbeiderne ydet tillæg, dyrtidstillæg,
krigstillæg og krisetillæg i stor udstrækning. Næsten
undtagelsesfrit har der i de i dette tidsrum mellem organisationerne
ind-gaaede overenskomster været indtaget bestemmelser herom. Hertil
kommer de tillæg, som bedrifterne i stor udstrækning har ydet
sine arbeidere udenfor overenskomsterne. Arbeidslønnens
stigning antages paa det nærmeste at have svaret til prisstigningen.
Arbeidslønnen fra 1914—15 steg med 8 ä 10 pct., hvilket
var en noget sterkere stigning end de nærmest foregaaende aar.
I 191 ti begynder den voldsomme lønsstigning, som skyldes de
ovennævnte tillæg. Nøiagtig statistik for 191(3 foreligger ikke
endnu. En foreløbig undersøgelse i 3 af de vigtigste industrier,
som tilsammen omfatter mellem 40 og 50 000 arbeidere, viser, at
den gjennemsnitlige lønsstigning dette aar for disse arbeidere
udgjorde mellem 30 og 40 pct.
Lønningerne har fortsat at stige i 1917, og stigningen har
sandsynligvis været sterkere end i 1916. Man kan gaa ud fra,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
