Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BRÆNDEVIN, VIN Ofl OI..
383
kjendt, at brændevin første gang i Norge omtales i 1531. Da
sendte Eske Bille, lensherre paa Bergenhtis, brændevin til den
sidste erkebiskop i Trondhjem, Olav Evgelbrektssøv, idet han
forærede erkebiskopen «noget vatn, som kaldes aqua vitæ, og hjælper
samme vatn for allehaande krankdom, som et menneske kan
have indvortes».
Efterhaanden blev brugen af brændevin mere og mere
almindelig, og paa grund af misbrug søgte man at indskrænke dets
tilvirkning ved love.
Den norske brændeviuslovgivning er rig paa tildels
modstridende og lidet overlagte forskrifter. Oprindelig var det enhver
tilladt at brænde brændevin. Kristian IV forbød geistligheden
at brænde i sine egne huse, og der kom en række politiforbud.
I 1719 søgte man at indskrænke brændingen i Norge ved at
tillade brændevin indført toldfrit søndenfjelds. Brændevin
brændtes af korn, og det var tildels saa. at naar kornpriserne var låve,
var det tilladt at brænde brændevin, og naar kornpriserue var
høie. var det forbudt. En forordning af 1767 gjorde adgangen
til at brænde brændevin ’i byerne afhængig af bevilling, og i
hver by maatte der kun være et vist antal brændere.
Forbudet mod brændevinsbrænding paa landsbygderne
ind-skjærpedes ved plakat af 9de august 1781, men forbudet
overholdtes ikke.
I Christen Pram’s reise i Norge (1804) heder det:
«Forordningen, som forbyder brændevinsbrændingen, er her, skjønt
aldrig ophævet, for længe sideD aldeles ude af kraft. Brænderiet
sker her slet ikke længere i smug. Det drives paa alle gaarde,
som væsentligen hørende til enhver ordentlig husholdning.»
En forandring blev gjort i 1816. Stortinget ansaa de
indskrænkninger, som var gjort i retten til at brænde brændevin,
for stridende mod grundlovens bestemmelser om almindelig
næringsfrihed og mente, at brændingen vilde være til gavn for
landbruget. Ved lov af 1ste juli 1816 blev det tilladt enhver
eier eller bruger af matrikuleret jord at brænde, dog kun af
selv-avlet, ikke af indkjøbt korn. Istedetfor de tidligere afgifter
udlignedes en almindelig brændevinsskat med Va, 1 eller I1/® spd.
pr. skippund tunge. Det var efter dette forudsat, at der brændtes
paa alle gaardene, siden de alle blev skatlagt.
Denne lov havde stor indflydelse paa tilvirkningen af
brændevin.
Tidligere indførtes brændevin især fra Flensborg, men efter
Pram var brændevin fra Hedemarken «uden sammenligning bedre
end det, der kjøbes af det afskyelige flensborgske, saa det er vel
bevis nok for, at man her forstaar operationen lige saa godt som
flensborgerne, hvortil dog nok ikke hører ret meget».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
