- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Tredie del (1918) /
397

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HAAND V KUK.

397

Af haandværkerne i Kristiania var i 1910 kun 18.2 pct.
født i byen, og hele 15.8 pct. var født i udlandet.

Fødestedet for haandværkere i Kristiania og Bergen viser
disse tal i procenter af samtlige haandverkere:

Handverkerne som lste december 1910 arbeidet i: Relative tal. [-Tilsammen.-] {+Til- sam- men.+}
Haandverkere født i:
Samme by. A ndre byer i samme landsdel. Herreder i samme landsdel. Andre byer i Norge. Andre herreder i Norge. Udlandet. Fødested uopgivet.
Kristiania .... 18.2 6.4 35 5 5.S 20.6 15.8 0.2 100
Bergen ..... 45.6 1.8 38.0 2.v 9.2 2.5 — 100

Haandverket i ældre tid. I Oslo var der i den ældste
tid endel haandverkere. Skomagere og smede har der været
tidlig. Skomagerboderne (sütarabüöir) laa nordligst i byen mellem
Geilerne og Hallvardskirken. Smedeboderne, som nævnes 1240,
laa lige paa østsiden af Hallvardskirken. Sütari (skomager)
stammer gjennem nedertysk fra latinsk sntor. Disse ældste skomagere
var vistnok norske.

Med de tyske kjøbmænd kom vistnok omkring 1260 tyske
haandverkere til Oslo.

I et brev, udstedt af Haakon V Magnussøn 31te mai 1304,
paalagde han sira Olav Arnessøn og hirdmanden Haldor Hvit at
indsætte igjen i kongens gaard de norske og gifte udenlandske
skomagere, som de andre tyske skomagere havde jaget ud.

Skomagerne havde fælles bolig i en enkelt gaard, Miklagard.
Haakon V Magnussøn havde i en retterbod paalagt skomagerne
at bo i Miklagard eller leiet denne til dem. Skomagernes gaard
i Oslo tilhørte kongen, men blev senere overdraget til
Mariakirken.

Fra Baagahus udstedte Magnus Eriksson i 1354 et forbud
til alle gaardeiere i Oslo mod at holde i sine huse skomagere,
der arbeidede til salg. Efter den ældre forordning af kong
Haakon V Magnussøn, skulde skomagerne med sin bedrift, som
berørt, ikke bo andre steder i Oslo end i den saakaldte
Miklagard. Der havde da nj’lig været en stor ildebrand i Oslo, thi
kongen anførte som grund til forbudets gjentagelse, «at det var
ham meldt, hvorledes flere gaardsbønder i Oslo og andre mænd
nu før branden holdt skomagere i sine gaarde» o. s. v.

Det blev forbudt hver mand i Oslo, af hvad stand eller
værdighed han var, at holde skomagere i sin bolig, uden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-3/0409.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free