Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
400
KRISTIANIA HY.
Laugets oldermand med nogle mestere og byens underfoged
havde ret til at opspore og forfølge «fuskere og bønhaser», som
underbød lauget og gjorde indgreb i dets rettigheder. Lauget
stod under offentlig kontrol og var forpligtet til at gjøre arbeidet
billig. Den svend, som havde gjort sit mesterstykke, maatte
erhverve borgerskab til byen, før han kunde nedsætte sig der som
mester i faget.
Skrædderlauget fik sin skraa i 1635. De første enevoldskonger
støttede laugsvæsenet; de tillod, at der dannedes nye laug og
udstedte paabud om, at enkelte saadanne skulde oprettes, hvor
de før ikke fandtes.
Slagterlauget i Kristiania blev oprettet i 1671, bagerlauget i
1683 og fik egne laugsartikler for Kristiania i 1701.
I laugene herskede tidligere mange ceremonier ved
svende-og mesterprøvernes aflæggelse; de var tildels gamle og beslegtede
med de kontorskes brutale «spil» i Bergen.
Snedkersvendene maatte for at respekteres som saadanne
underkaste sig en symbolsk «behøvling». Udtrykket ubehøvlet*
har sin oprindelse heraf. Ved laugsartiklerne af 1682 og 1684
blev saadan behøvling forbudt i Kristiania, men snedkerne
klagede over, at de svende, som reiste paa sit haandverk i
Tyskland, blev ikke anseet for svende, før de var bleven behøvlet.
Ved reskript af 14de september 1705 fik de tilladelse til i
Kristiania at behøvle sine svende, dog saa, at «intet usømmeligt
eller forargeligt passerer, som i forrige tider er skeet».
Naar en snedkergat havde udtjent sine læreaar og havde gjort sit
svendestykke, skulde han behøvles Han maatte forfærdige en sag,
hvis blad var en sværtet træspaan, hvori var skaaret tænder,
samt en skrubhøvl, en langhøvl og en slethøvl, der skulde være
sammensat af tynde træplader, saa at de under behøvlingen
kunde sønderbrydes, fremdeles en hammer, øks, hugjern o. s. v.,
altsammen af hult træ. Naar alt var færdigt, samledes mestrene
hos oldermanden.
Midt paa gulvet anbragtes en krak, paa hvilket svendeemnet
blev lagt for at tildannes. Oldermanden bearbeidede saa dette
raaemne, først med sagen, derpaa med skrubhøvlen og
efterhaanden med de øvrige høvle og redskaber, til alle var brudt
istykker. Naar behøvlingen var tilendebragt, væltedes krakken,
saa at den vordende svend faldt om paa gulvet. Naar han atter
var kommen paa benene, gav oldermanden ham en ørefig og
sagde, at den var den sidste han flk, thi nu var han svend. Saa
blev skaaler drukket for den nybehøvlede, for lauget og for
oldermanden, hvilket skeede paa svendens bekostning.
Haandverkerne i Kristiania sad i smaa kaar. Af haand-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
