Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
402
KRISTIANIA HY.
slagere i strøget ved Voldgaterne og Slotsgaterne. Byens
guldsmede havde ialfald i 1743 alle sine verksteder og butikker i
Kongens gate eller tæt derved.
I hele det. 18de aarhundrede klagedes over, at
haandverks-arbeidet baade i og udenfor laugene altfor ofte var daarligt og
dyrt. Flere haandverkere gjorde en undtagelse, saaledes
guldsmedene, hattemagerne, garverne, stolmagerne, bilthuggerne
(træ-skjærene).
1 1723 skrev stiftamtmand Tonsberg til kongen, at byen var
slet forsynet med haandverksfolk, og uagtet deres arbeide ikke
var forsvarlig, tog de en høi betaling, saa man fra udlandet
forskrev til eget brug sko, støvler, borde og bænke. Stiftamtmanden
og magistraten fik da kongelig befaling om at sætte en billig
takst paa haandverkernes arbeide saavelsom paa de mad- og
kornvarer, som disse kjøbte hos kjøbmændene.
I 1743 var der blandt de 220 haand verksmestere kun 5,
som var lignet efter en formue paa 1 000 rdlr. eller derover.
Den almindelige opfatning i samtiden var, at de norske
haandverkere var uduelige og forsømmelige, og at laugsreglerne
og de kongelige bestemmelser ikke bød nogen garanti hverken
for arbeidets udførelse eller stoffets kvalitet Flere
omstændigheder, og ikke mindst en stor guldsmedskandale i Kristiania i
1762, tyder ogsaa paa, at denne mening ikke har været ganske
ugrundet. Hele gnldsmedlauget blev nemlig i det nævnte aar
grebet i grovt bedrageri. Dets medlemmer havde, aabenbart i
fuld indbyrdes forstaaelse, gjennem aarrækker solgt undermaals
sølvarbeide, tildels V*, ja Vs slettere, end det efter
guldsmed-laugets privilegier skulde være; den lovbefalede lødighedsprøve
havde lauget forstaaet at unddrage sig.
I dette blev der ryddet op ; naar saadant kunde ske i
guldsmedfaget, hvor staten krævede streng garanti for varernes
egt-hed, har det neppe været bedre i andre haandverksgrene, og
klagerne over laugene, deres arbeide, priser og stoffets kvalitet
var talrige.
Stiftamtmand Levetzau indberettede i 1775 til
kommereekol-legiei, at stedets haandverksfolk neppe kunde skaffe sig det
daglige udkomme.
I Kristiania vakte politimester Bull, som døde i 1 796, i
slutningen af sin embedstid, ca. 1793, sterk uvilje mod sig iblandt
byens haandverkere. Som medarbeider i tidsskriftet «Topografisk
journal» havde han skrevet en afhandling om reformer i
haand-verkslovgivningen og navnlig foreslaaet, at laugene skulde
ophæves. I denne anledning rykkede samtlige laug i marken med
modskrifter, af hvilke enkelte var særdeles hadske.
Bull omtaler i 1 793 en del haandverkere med ros, saaledes hatte-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
