- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Tredie del (1918) /
403

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HAANDVERK.

403

magere, buntmagere, sadelmagere, garvere og korduanberedere,
guldsmede, stolmagere og hjulmagere. Men blandt de store
haand-verksgrene, skomagerne, skrædderne, smedene og snedkerne, var
der mange «fuskere», og deres arbeide kunde ikke sammenlignes
med det, man fik fra udlandet. Færdige klæder, møbler, hansker
og possementmagerarbeider m. m. blev derfor fremdeles i stor
udstrækning bestilt udenlands, og selv sko forskrev man helst
fra London og Kjøbenhavn.

At haandverksstanden stod sig daarlig og leverede slet
arbeide, er ikke at undres over, naar man erindrer, at alle de,
som kunde betale godt arbeide, bestilte sine sager fra England.
Aarsagen hertil var. heder det, at arbeidet i Kristiania var
daarligt, men omvendt maatte arbeidet blive daarligt, naar der ingen
afsætning var paa godt arbeide.

Pram skrev i 1806, at naar undtages et par duelige
snedkere og guldsmede, hævede ingen haandverker sig over
middel-maadigheden, men de fleste synes at være dybt under den.
«Det maa vel ogsaa saa være, saalænge anglomauien, der neppe
nogensteds ytrer sig saa aabenlyst og uden al undseelse som her,
gjør det næsten vanærende at have i sit hus eller til sin paa
klædning noget, som ei er kommet ligefrem fra England, eller
som ikke i det mindste, om endog af tysk middelgods indsmuglet
med en flensborgsk brændeviusskute, dog kan udgives for engelsk.»

Bernt Anker fortalte til professor Clarke, at han maatte
sende bud til England efter næsten enhver ting. Endog familiens
linned blev hvert aar sendt derover for at vaskes. Det siger sig
selv, at haandverksarbeidet ikke kunde komme sig op under
saadanne vilkaar.

Efter 1814 indtog haandverksstanden hverken faglig eller
socialt den stilling, som dens betydning berettiger den til.
Norske haandverkere havde ingen smag, ingen sans for
skjønhed ; der kunde ikke fremelskes nogen selvstændighed, fordi de,
som havde penge, og som anskaffede sig rige udstyr, gik til
udlandet. Landets egne haandverkere blev kun reparatører o. 1. og
havde intet andet at gaa efter end udeiilandsk mønster.

Da Slottet skulde bygges, var der i hovedstaden ikke en
eneste arkitekt, og flere af de haandverkere, som var med at
bygge Slottet, var udlændinger.

Det var før skik i ethvert haandverk, at svende og læregutter
havde kost og logi hos sin mester. Dertil var da ogsaa
verkstedet indredet med senge langs væggene, ofte i flere etager.
Læregutterne maatte efter tur sidde oppe om kveldene for at
lukke op for svendene, naar de kom hjem mere eller mindre
glade.

En gammel skik, der var almindelig, var den fest, mesteren

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-3/0415.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free