Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAANDVKKK.
409
at vel er raastoffene kostbare og arbejdspriserne høie, men de
andre haandverk har lagt i den grad paa sine varer, at trods
vanskelighederne har fortjenesten været gjennemgaaende god paa
forbrugernes bekostning.
Bagerne ytrer videre: «Bagerhaandverket, som fra
umindelige tider har været en af de haandverksgrene, som skaffede et
godt og sikkert levebrød for en arbeidsom og økonomisk
indehaver, er, siden kriseforholdene indtraadte, gaaet over til at være
en filantropisk virksomhed.
Det synes neppe rimeligt, at denne ytring er fuldt
berettiget; thi en filantropisk virksomhed kan vel i længden ikke gaa
uden pekuniære tilskud, og btjgerne indrømmer ogsaa, at der har
været økonomisk udbytte, om de end betegner overskuddet som
beskedent.
En ytring i samme retning som bagernes kommer fra
pølsemagerne. Der klages over «den -forkjærlighed, der fra
kommunens side bliver folkerestauranterne tildel i flere fornier».
De bestræbelser, som gaar ud paa at skaffe brød og mad
til rimelig pris for byens befolkning, kan ikke med rette opfattes
som en forurettelse af bagere og pølsemagere, om end skræddere
og skomagere har adgang til at beskatte forbrugerne høit, hvor
det gjælder sko og klæder, hvad bagerne med de bestemte priser
ikke kan.
Handelen med brød har altid indtaget en særstilling i
handelslovgivningen. Det samme kan siges om handelen med kjød.
Der har neppe nogensinde hersket absolut næringsfrihed i disse
to nænngsgrene. Det har gjennem aarhundreder været et
offentlig anerkjendt krav, at handelen med brød og ogsaa med kjød
har været undergivet kontrol i langt høiere grad end al anden
handel. For Kristiania har dette været tilfælde helt op til
midten af det 19de aarhundrede.
I kjøbstæderne sattes tidlig offentlig takst paa de nødvendigste
levnetsmidler og haandverksartikler. Efter Magnus Lagabøters
bylov sattes takster paa bymøde eller senere paa almindelig
raadstue.
Forordning af 10de december 1621, gjentaget i 1643,
bestemte, at taksterne skulde sættes af to mænd, valgt af
borgermester og raad. Kristian V’s norske lov af 1687 bestemte, at
i kjøbstad skal to mand af raadet sætte kjøbet paa ferskt
okse-kjød, saltet og tør fisk, norsk øl og brød, ligesaa gjøre en billig
takst paa vin, salt og andet.
De, som tog mere end forordnet, skulde bøde første gang
20 lod sølv, anden gang have forbrudt sit borgerskab.
I Kristiania maatte i 1653—56 4 bagere betale mulkt for
at have leveret undervægtigt brød, og det ikke lidet, «8 ørtug og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
