Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
INDUSTRI.
Collett & søn, som indførte en forbedret drift i oljemøllen ; foruden
linolje blev tilvirket linkager, der solgtes til kreaturføde.
I 1736 kom der en ny papirfabrik ved Akerselven, den
saakaldte Nedre papirmølle, som laa lidt ovenfor Beierbroen, paa
østsiden af elven ; den blev anlagt af handelshuset Collett <£• Leuch
og kjøbmand Tver Elieson. Senere blev Nedre mølle og Øvre
mølle drevet i fællesskab i 50 aar og havde leverance til staten
af stemplet papir. Fra 1752 blev papirfabrikerne drevet af et
interessentskab.
I 1807 kom Nedre mølle samt en lige overfor paa østsiden
af elven liggende gammel kornmølle til kaptein Ludvig Maribor.
Han rev ned kornmøllen og opførte tildels ved svenske
krigsfanger en nv papirmølle istedet. Møllerne kaldtes Bentse
papirmøller. I 1851 kom det samlede brug til havnedirektør Roll og
redaktør A. B. Stabell, der ombyggede papirfabriken paa vestsiden
af elven. Senere dreves bruget af et interessentskab under navn
af Bentse brug, indtil det gik fallit, hvorefter eiendommen kjøbtes
af brodrene Bache-Wiig i 1889. I 1891 gik bruget over til
aktieselskabet Akerselvens papirfabriker, som senere standsede
Nedre papirmølle kom i 1856 til den fra Slesvig
indvandrede kjøbmand Peter Nicolaysen. Fabriken blev i 1870-aarene
nedlagt og i 1880 solgt til Hjula væveris eiere
I anden halvdel af det 18de aarhundrede var der endnu en
tredje papirfabrik ved Akerselven i drift, kaldet Jerusalems mølle,
paa pladsen Jerusalems grund under gaarden Aasen.
I 1812 flyttedes maskineriet til Næstingen i Spydeberg, og
istedet oprettedes en klædefabrik, kaldet Lilleborg fabrik, som
efter nogle aars forløb blev nedlagt Senere blev drevet
forskjellig slags virksomhed, eddikebryggeri, stivelsefabrik, sæbesyderi.,
bomuldsspinderi, benmølle, tapetfabrik og i de senere aar
tilvirkning af olje, lin- og rapskager, sæbe, parfumer og eddike
{Lilleborg fabriker).
I 1790-aarene blev ved de tre da bestaaende papirfabriker
aarlig tilvirket papir for tilsammen 16—17 000 rdlr. Driften
var ikke betydelig, men beskjæftigede dog omtrent 100
mennesker. Nu er der ingen papirfabrik i Kristiania.
Det gik daarlig med industrien i Norge i hele det 18de
aarhundrede. Grnnden til, at industrien ikke kom op, var ikke
manglende interesse fra de danske kongers side; tvertimod havde
disse søgt at hjælpe den op ved alleslags midler.
Staten støttede de industrielle anlæg ved pengetilskud, tog
parter i dem, gav privilegier og kom med indførselsforbud.
Saaledes var det i kortere eller længere tidsrum forbudt at
indføre stangjern, spiker, karder, gjørtler-, kobber- og skomager-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
