- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Tredie del (1918) /
414

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

3 414

KRISTIANIA BY.

arbeide, vitriol, glasvarer, kridtpiber, krudt og forarbeidet tobak

og sukker.

Et udslag af regjeringens velvilje ligeoverfor landets industri
var dannelsen af «Det norske» eller «sorte kompani» i 1793.

Dettes omfattende plan gik ud paa forædling af norske
naturprodukter ved tjære- og begkogerier, smede-, krudt- og
glasverker, garverier, fabrikation af vitriol, salpeter, kjønrøg, harpiks,
potaske o. s. v.

1 1751 indgik staten i disse bedrifter som participant for
en tredjedel.

I 1775 maatte staten overtage det hele og blev derved lige
ind i det 19de aarhundrede den største driftsherre.

Staten drev ikke alene bergverker og Modurus
blaafarve-verk, men ogsaa Vallø saltverk, kanonstøberi paa Moss og flere
glasverker

Lige til 1800 vedvarede den sterke beskyttelse af industrien.
Dette beskyttelsessystem forandredes ved toldtarifen af 1824.
Kun brændevinsproduktioneu blev beskyttet, og den tog derfor et
stort opsving. Den blev rigets vigtigste fabrikdrift, saa der
omkring 1835 var 366 brændevinsbrænderier i laudet.

Alle statens foranstaltninger blev dog af ringe betydning,
og deres virkninger var ikke gode. Forbudene bidrog bl. a. i
høi grad til at fremme smugleriet.

Den eneste industrielle virksomhed, som endnu lever af de
bedrifter, som søgtes ophjulpet ved kunstige foranstaltninger, er
glasindustrien.

Glasindustrien begyndtes i Norge i 1739 af Norske kompani
under Kristian VI og sattes igang med udstrakte monopoler og
privilegier. Det norske kompani meddeltes ved oktroi af 21de
mai 1739 næsten uindskrænket eneret til at forædle og
nyttiggjøre alle Norges naturprodukter. Til gjengjæld for disse
udstrakte rettigheder skulde kompaniet betale 5 pct. af det rene
overskud «tilligemed den sædvanlige told af alle udgaaende
varer». Men allerede 1741 sees kompaniet fritaget baade for
de 5 pct. og for udførselstolden.

Uagtet anlæg af glasverker kun udgjorde et led i
kompaniets næsten al industri omfattende planer, blev efter faa aars
forløb glasproduktion samt tilvirkning af tjære, beg, potaske og
vitriol den eneste virksomhedsgren, hvormed kompaniet
beskjæfti-gedes. Tidlig anlagdes «Aas grønne glashytte» paa gaarden Aas i
Sandsvær og i 1744 eller 1746 «Nøstetangens glaspusteri» paa
Eker præstegaards grund. I 1750 blev alle kompaniets verker
solgt ved offentlig auktion.

Et nyt interessentskab arbeidede for verkernes opkomst
Saaledes anlagdes 1755 i Hurdalen et nyt verk for tilvirkning af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-3/0426.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free