Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
416
KRISTIANIA RV.
ikke ubetydelige kulgelialt, som giver den en sort farve; og
som gjør, at den sværter. Den indeholder svovlkis, som
optræder fint fordelt i smaa korn eller som større klumper Skifi’
ren har sit navn fra den anvendelse, den havde som raastof til
alunfremstilling.
Alun, et salt, anvendes især ved farverierne, ved garvningen,
papirfabriker o. s. v.
Alun er en vandholdig forbindelse af svovlsur lerjord med
et svovlsurt alkali. I Oslo blev kali-alun tilvirket.
Alunverket anlagdes i 1737 af et interessentskab, hvori to
kristianiakjøbmænd, Peter Collett og Peder Leuch, var hovedmænd.
Det kaldtes efter den daværende konge og dronning Kristians og
Sophia Magdalenas alunverk. Interessenterne fik tilladelse til at
tage alunskiferen frit paa hospitalets grund i dets fæhage. Verket
fik told- og tiendefrihed for sine produkter for de første
15 aar og tilsagn om, at indførsel af fremmed aluu og rød farve
skulde blive forbudt i begge riger, saasnart de kunde forsynes
fra det nye anlæg.
Det gik længe meget daarlig med driften, da der blev
begaaet feil ved tilvirkningen, saa raren ikke kunde konkurrere
med udlandets, og efter nogle aars forløb maatte eierne med et
tab af 20—30 000 rdlr. nedlægge verket. I 1758 optog James
Collett og Morten Leuch, sønner af verkets grundlæggere, driften.
De forbedrede indretningerne. Tilvirkningen gik nu frem. I
verkets gode tid regnede man omtrent 500 tdr. tilvirket alun
aarlig, hver tonde paa 300 pd. Idet man regnede tønden til
20 rdlr., blev dette en aarlig produktion for 10000 rdlr. Af de
500 tdr. paaregnede man at kunne afsætte 300 i landet selv
og 200 til udførsel Afsætning fandt i begyndelsen sted
fornemmelig i Nantes. Arbeidet beskjæftigede kun 44 arbeidere,
hvis familier boede paa verkets grund.
Mændene (32) fik 24 sk., kvinderne 16 sk. dagen. I
maanederne januar -april blev skiferen kun brudt og kjørt frem. Man
regnede 12 000 læs aarlig (å 2 tdr.), og for hvert læs betaltes
for udbrydning 6 sk. og for fremkjøring 21 s sk.
Magister og konrektor Jakob Rosted mener i sin beskrivelse
over alunverket, at den stadige damp fra rosthobene forhindrede
alle epidemiske sygdomme hos disse paa verket boende folk.
Vedforbruget til verket var meget stort. Fremgangsmaaden
var meget simpel, og verkets beliggenhed var fordelagtig, nær
ved bruddene og ved havnen.
Man røstede 5—6 uger i aabne hobe, udludede den røstede
skifer, inddampede luden i blypander og lod saa opløsningen et
par gange omkrystallisere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
