Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
422
KRISTIANIA RV.
ilinger, saa at der i 1850 blot fandtes 5 anlæg med 23 arbeidere
og med en aarlig til virkning af omtrent 850 000 1. brændevin pr aar.
Byens tobaksfabriker dreves nærmest haandverksmæssig. I
182b var antallet 15, som aarlig forædlede ca. 137 000 kg.
raatobak, især til skraatobak, men ogsaa delvis til snustobak. I
1850 var der 10 anlæg med 222 arbeidere.
Omkring 1820 var der en vognfabrik, to smaa pottemagerier,
et teglverk, fire sagbrug og en kornmølle, hvilke sidste laa ved
Akerselven.
Ved samme elv, men paa Akers grund, var en i 1815
anlagt klædefabrik, to papirmøller samt en spillekortfabrik; de
eiedes af en og samme mand og beskjæftigede i 1817 tilsammen
120 faste arbeidere med en produktionsværdi af 180 000 kr.
En papirmølle, som før krigen leverede ca. 4 500 ris papir
aarlig, gik siden af mangel paa kluder tilbage, saa at den i 181B
kun fabrikerede 2 735 ris papir til en værdi af 27 200 kr.
Produktionen ved de gamle olje- og sæbefabrfker angives i 1817 til
ca. 350 hl. sæbe og 185 hl. olje til en værdi af 68 800 kr.
Forøvrigt fandtes der ved denne tid ved Akerselven paa Akers
grund 24 sagbrug, 3 teglverker, 4 kornmoller og 5
stampemøller, for størsteparten tilhørende kristianiaborgere.
1 1830-aarene var der et par sukkerraffinerier, som dreves
med liden fordel og nedlagdes før 1850.
Af de 945 næringsdrivende borgere, som byen havde i 1833,
regnedes kun 14 til gruppen «fabrikanter og kunstnere», medens
der var hele 486 haandverkere. Af de nævnte 14 «fabrikanter
og kunstnere» varde 9 bogtrykkere, instrumentmagere og litografer;
de øvrige 5 var tobaksfabrikanter.
Ifølge Schweigaards statistik var der i landet omkring 1835
foruden bergverkerne og brændevinsbrænderierne, sag- og
melmøllerne samt Kongsberg vaabenfabrik og Vallø saltverk, 8
glasverker, 8 papirfabriker, 5 oljemøller, 3 krudtmøller, 29 reberbaner,
4 sukkerraffinerier, 3 sæbesyderier, 79 tobaksfabriker og 139
teglverker. Desuden var der 20 jernverker, som leverede
støbegods og tildels spiker samt 3 kobbervalseverker.
Schous bryggeri fra 1824 er, som før berøt, anlagt af Jørgen
Young. Der dreves i førstningen mest potølbrygning efter den
endnu i England brugte overgjæringsmetode. DeD lste januar
1838 kjøbtes bryggeriet af Chr. Schou, og i 1843 begyndte han
at fremstille bayersk øl efter tysk metode.
Bayerølbrygniugen var paa den tid ukjendt hertillands,
hvorfor tilvirkningen kun omfattede overgjærede ølsorter. Chr. Schou
sendte en brygger til Bayern for at studere den tyske
bayerøl-tilvirkning.
Foss brygeri anlagdes i 1836 af stadshauptmand K. J. Ytte-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
