Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
426 7 G
KRISTIANIA BY
Industrien udviklede sig raskt, da en række bedrifter i
1850-aarene benyttede damp som drivkraft, og efterat Hovedbanen eller
Eidsvoldsbanen aabnedes i 1854.
Efterhaanden som kommunikationsvæsenet forbedredes,
omlagde bønderne sin husholdning, idet de kjøbte meget, som de
tidligere ved egen hjælp havde fremstillet. Dette blev af
betydning for Kristianias industri og handel, idet der aabnedes
nye felter.
Jern- og metalindustrien samt tekstilindustrien er blevet
byens vigtigste industrigrene, men de var i 1850 kun i sin
vorden.
Deu mekaniske verkstedsindustri er som berørt fra 1842,
da Akers mekaniske verksted blev anlagt. Myrens verksted (J. Si A.
Jensen & Dahl), som i førstningen mest beskjæftigede sig med
anlæg af møller, kom til i 1849, Kverner brug i 1853 og Nylands
mekaniske verksted i 1855, Kristiania spikerverk anlagdes i 1854.
Kristiania seildugsfabrik etableredes 1851. Desuden anlagdes
de senere nedlagte fabriker Kristiania mekaniske væveri, etableret
1856, Ellingdalens spinderi, etableret 1845, og Foss
bomuldsspinderi.
De fleste af disse tekstilfabriker var først meget smaa, og
det varede mange aar, før tekstilindustrien lier skjod nye skud.
Den udviklede sig længe ikke gjennem oprettelse af nye firmaer,
men blot ved de oprindelige fabrikers gradvise vekst.
P. IV. W. Kildal oprettede en hel række af fabriker:
olje-mølle, sæbe- og parfumefabrik, destillation, eddikfabrik o. fl. a.;
ogsaa brødrene Nicolaysen drev en senere nedlagt oljemølle.
I)et første træsliberi anlagdes i Norge i 1863 ved Bentse
brug i Kristiania, og i 1868 begyndte et lidet eksportsliberi.
Efter sagbrugsprivilegiernes ophævelse i 1860 kom der flere
damphøvlerier, som fik sine sagede bord og planker fra sagbrugene
ved Lillestrømmen.
Den enkelte arbeiders ydelse er i aarenes løb steget ved den
udstrakte anvendelse af maskiner.
Det hele riges udførsel af industriprodukter for aarene 1866
- 67 havde en gjennemsnitlig værdi af ca. 1 l/a million kroner,
medens den i 1897 var oppe i 50 millioner kroner. Hertil maa
lægges den betydelige stigning i landets eget forbrug. Mange
tildels betydelige fabriker i byens nærmeste omegn eies af byens
borgere Bryn i øst, Nydalen i nord og komplekset omkring
Bygdø jernbanestation i vest er fabrikforstæder for Kristiania.
Herhen kan regnes fabriker langs Lysaker elven. Mange
fabriker, især paa Østlandet, eies helt eller delvis af
kristiania-borgere. Kapital fra Kristiania er anbragt i sagbrug og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
