Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IN’IH STHI.
441
Skibsbyggeri. Overgangen fra seil til damp forte til en
fuldstændig omlægning af skibsbyggeriet.
Før byggedes træseilskibe paa mangfoldige steder langs kysten,
men bygningen af den nye tids jern- og staaldampere maatte
tidføres ved mekaniske verksteder.
Denne omlægning var vanskelig. Trods fremskridt kunde
man ikke paa langt nær i Norge bygge den nye tonnage, som
trængtes.
I 1867 byggedes her i landet ikke mindre end 301 seilskibe,
men tonnagen var kun 23 703 ton. I 1875 var flaadens totale
tilgang 264 skibe paa 35 670 ton, praktisk talt bare seilskibe,
hvoraf dog en del antagelig er indkjøbt. Ti aar senere var
seil-skibsbygningen i Norge 70 skibe paa 16 186 ton, og i 1890 var
den sunket til 56 skibe paa 7096 ton. Efter denne tid døde
seilskibsbygningen lidt efter lidt heu.
Træseilskibene fortrængtes mere og mere af staal- og
jern-fartoier og handelsflaaden flk en forholdsvis sterk tilvekst af
dampskibe.
I 1875 byggedes i Norge dampskibe med samlet tonnage
764 ton. 10 aar senere byggedes 8400 ton dampskibe fordelt
paa 30 skibe, i. udlandet byggedes 13 skibe paa ialt 4778 ton.
I 1890 byggedes 20 skibe paa 6285 ton indenlands og 13 skibe
paa 11 900 ton i udlandet. I 1900 byggedes 39 skibe paa
31314 ton. I 1905 blev bygget indenlands 47 skibe paa 48 311
ton. I 1906 var den indenlandske nybygning 51 701 ton. I
1913 byggedes 55 skibe paa 48 200 ton. Fremgangen har været
noget ujevn.
Norges skibsbygningsindustri staar for tiden høit. De større
verksteder i landet er Akers mekaniske verksted, Nylands
verksted, Laxevaags jernskibsbyggeri, Bergens mekaniske verksted,
Trondhjems mekaniske verksted, Kaldnes pateutslip & mekaniske
verksted, Pusnes støberi og mekaniske verksted, Fredrikstad
mekaniske verksted og Sandefjords mekaniske verksted.
Der bygges dog mest mindre skibe.
Akers mekaniske verksted begyndte ved Foss vandfald ved
Akerselven, der hvor Kristiania seildugsfabrik nu ligger. Da
Griinerløkken dengang endnu ikke var indlemmet i byen, flk
bedriften navnet Akers mekaniske verksted. Aktiekapitalen var
8400 spd. i aktier paa 100 spd. I aaret 1854 besluttede man
ogsaa at bygge dampskibe. Aktiekapitalen udvidedes til 50 000
spd. og «Holmen» ved Piperviken kjøbtes; der er verkstedet
fremdeles. Flytningen foregik i aarene 1854—57. Anlægget ved
Akerselven blev overtaget af Seildugsfabriken.
Allerede i 1854 byggede verkstedet sit første dampskib,
der var bestilt for fart paa Mjøsen. Skroget byggedes ved Eids-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
