Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JORDBRUG OG FÆDRIFT.
467
af den saakaldte «lokkegodtgjørelse», idet de ældste professorer
faar 600 kr. om aaret i afsavn af løkke.
I begyndelsen af det 19de aarhundrede solgtes melk til byen
fra de tilgrændsende sogn. Sognepræst Jacob Neumann angiver,
at der til Kristiania daglig solgtes for 30 rdlr. i melk, hvilket
efter kursen paa rigsdaler paa den tid bliver noget over
10 000 kr. om aaret.
Handelsmagnaterne var ivrige jorddyrkere i slutningen af det
18de og begyndelsen af det 19de aarhundrede. Nils Bloch
beretter i sine reiseiagttagelser fra aaret 1806 om borgernes
agerbrug paa løkkerne, at de var i udmærket hævd og gav oftest
flere fold end de bedste eiendomme i Norge og Danmark Han
troede ikke indtægterne svarede til udgifterne, men den intense
dyrkning skulde grunde sig «i en vis ædel kappestrid efter at
vise, hvor vidt man kunde drive agerdyrkningen».
Pram skriver i 1804, at agerdyrkningen var drevet til en
høide, som mennesker fra de mildere klimater uden tvil
vanskelig vilde kunne fatte muligheden af for et land saa langt oppe
nord.
Særlig omtales John Colletts agerbrug paa Ullevaal som et
mønsterbrug. Han drev underet Ullevaal, Taasen og Lille
Ullevaal. og fra 1805 ogsaa Øvre ßlindereu. Han virkede for
udbredelsen af engelske ploge eller ploge efter engelsk mønster, som
blev fabrikeret paa Ullevaal.
Som model nævnes en «small-chain-plough» (egentlig en
skotsk piog fra 1790).
Han anvendte sædskifte, idet han vekslede med rodfrugter
og kornsæd og dyrkede fremmede kornsorter, poteter, turnips og
humle. Dyrkningen af poteter var dengang lidet udbredt, og
professor Wilse fortæller i 1798, at Collett et aar paa Ullevaal
avlede 300 tdr. poteter.
Han anvendte staldfodring, hvad der dengang var næsten
ukjendt i Norge. Han kjøbte udenlandsk kvæg, øgede kjørenes
antal fra 8 til 27 og hestene fra 6 til 16, og han havde sauer
baade af engelsk og spansk race.
Efter Colletts død i 1809 fulgte krig og vanskelige tider.
Landejendommenes værdi sank, og bestræbelserne for at ophjælpe
landbruget blev ikke fortsat i de nærmest følgende aar.
Med den tiltagende bebygning og med den tiltagende
folkemængde er jordbruget og fædriften blevet en lidet vigtig
næringsvei i selve Kristiania by.
Af Kristiania areal, 16.32 km.2, angives i 190 7 2.82 km.5 at
være dyrket jord og 0.44 km.2 at være naturlig eng.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
