- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Tredie del (1918) /
470

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

470

KRISTIANIA RY.

Om norske haver findes oplysninger i Carl W. Schnitlers
«Norske haver i gammel og ny tid».

Paa hjørnet af Rosenkrantzgaten og Storthingsgateu laa
allerede før 1650 Marselienborg, bygget af den rige hollænder Selio
Marselis. Ved denne bygning var en stor have med 5 store
fiskedamme. Sognepræst Sverdrup, der var ivrig havedyrker, eiede
gaarden fra 1773 til 1809. Haven skildres da som meget
vakker, omgivet af høie lindetræer, med alleer, frugttræer,
fiskedamme og vandspring. I 1840 blev haven overskaaret af
Storthingsgaten, og den nordlige del af haven er nu Eidsvolds plads.

Den store løkke Ruseløkken havde en have, som er
oprindelsen til den nuværende Studenterlund. 1 1800 havde den
lysthuse, mistbænke og to fiskedamme. En stor rektangulær dam
med træer paa siden laa tvers over den nuværende Karl Johans
gate og det forrige Universitetsbibliotek.

Mellem Grændsen og Teatergaten, der hvor Centralteateret
nu ligger, var der et haveanlæg, hvis sommerhus i 1750-aarene
blev omgjort til en orkestersal, og omkring 1770 blev denne
ombygget til et privatteater, hvor Det dramatiske selskab holdt til.
Haven og teateret kaldtes tilsammen Grændseharen. 1 1801
overlod Collett alt til Det dramatiske selskab, som lod bygge et nyt
større teater der, hvor Centralteatoret nu er.

I Akersgaten, omtrent paa Regjeringsbygningens plads, laa
Buklers løkke meå en have, som i 1810 betegnes som meget stor. Der
var frugttræer, lysthuse og alleer med springvande og gartnerbolig.

Paa Hammersborg ved det senere Sorgenfri var der i
1790-aarene en liden, men meget vakker lysthave.

Af den Ankerske have ved Palæet er nu kun bevaret en
lindeallé. Denne have har allerede i 1760 staaet aaben for
byens folk. Af havens prydelser er kun bevaret den
minde-støtte, som Bernt Anker reiste over sin hustru Mathia, død 1801.
Bernt Anker skjænkede ved sin død i 1805 haven til
Latinskolen til botanisk have, hvortil den aldrig blev brugt.

Mangelsgaarden laa i det 18de aarhundrede langt udenfor
Kristianias grændser med udsigt over Akersdalen. Bygningen,
som er opført af general Fr. Ferd. v. Hausmann, død 1757, var
omgivet af haver, som strakte sig ned mod Akerselven. Der var
fiskedamme med broer og øer, paviljoner og fontæner.

Ved byløkkerne var der i det hele ofte store firkantede
damme, som tjente dels som vandbeholdere, dels som
karpe-damme.

Uranienborg, hvis nu nedrevne hovedbygning med sin lange
låve udhusfløi var bygget i 1763 af justitsraadinde D. Elieson,
havde et haveanlæg med udsigt over byen og fjorden. Nu er
Uranienborg og fjeldet, bygningen laa paa. raseret, ligesom den lund,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-3/0482.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free