Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
474
KRISTIANIA RY.
af træer. I 1812 kom universitetet i besiddelse af Tøien gaard,
og her blev anlagt universitetets botaniske have i aarene 1814
—18 af konservator Johan Siebke. Det nye haveanlæg
indbefattede den til Tøien hovedbygning hørende ældre have, men
gjordes større; den skulde efter planen være 40 maal, men da det
blev besluttet, at universitetsbygningerne ikke skulde ligge paa
Tøien, blev anlægget udvidet til 75 maal, et areal, som den
længe beholdt.
Det var forudsætningen, at den botaniske have ikke alene
skulde tjene til undervisning og til fremme af den rent
videnskabelige botanik, men at der ogsaa skulde gjøres kulturforsøg
med nytteplanter, som fra haven skulde søges udbredt over landet.
Dette arbeide blev optaget med energi af professor frerlrik
Christian Sdfübeler, som i 1851 blev konservator ved haven og som
fra 18*3—92 var professor i botanik. I hans tid var haven en
centralforsøgsstation, hvor han ialt havde 9 000 arter og
varieteter i kultur.
I Kristiania og omegn er der nu omtrent halvhundrede
gartnerier.
1 1907 angaves arealet af kjøkkenhaver i selve Kristiania
by til 9B8 maal. I almindelighed gjaldt det før den almindelige
prisstigning i 1914 og følgende aar, at udbyttet af 1 maal
kjøkkenhave maa være 100 kr., hvis det overhovedet skal lønne sig
at dyrke haven, og der skulde efter dette i Kristiania være et
bruttoudbytte af henimod 100 000 kr. af kjøkkenhaverne; men
det er vel saa, at meget af denne dyrkning af kjøkkenhaver i
selve Kristiania ikke saa meget drives for økonomiens skyld,
men ofte mere for den herlighed at eie en have. Anderledes
er det med de egentlige gartnerier, mest i byens omegn, hvor
udbyttet pr. maal i penge er meget større, og hvorfra der drives
en indbringende blomsterhandel.
Arealet af kjøkkenhaver er større i Kristiania end i nogen
anden norsk by; næst efter Kristiania kommer Trondhjem med
489 maal.
Arealet af frugthaver angives i selve Kristiania i 1907 at
være 755 maal, og antallet af frugttræer angives til 9 005, heri
ikke indbefattet bærbuske. Meget af dette areal er vistnok
optaget af blomsterhaver. Hvis man gjennemsnitlig regner 9 kg.
frugt af et frugttræ, skulde der i Kristiania avles ca. 80000 kg.
frugt, eller, naar 1 hl. sættes til 52 kg., ca 1 500 hl.; efter den
ældre pris af 20 kr. pr hl. skulde udbyttet af den egentlige
frugtavl i Kristiania have været 30 000 kr. eller 3—4 kr. pr. træ.
Men dette skjønsmæssige overslag er høist usikkert.
Frugttræernes afkastning er overmaade forskjellig fra aar til andet, og
hvad træerne bærer, faar eierne ikke altid selv høste, idet frem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
