Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PARKER, SKOG OG VILDTBESTAND.
4815
slotsplads er der birk, løn, lind, alm og hæg. Syrin og andre
prydbuske synes plantet i den senere tid. Skraaningen fra
Slotsparken til Drammensveien er i senere tid beplantet med
buskfuru (pinus montana), der egentlig bører hjemme i Alperne.
I Dronningparken vokser lind, ask, birk, alm og pil (salix
alba)\ de fleste træer her er ældre. Gjennem parken gaar en
gammel allé af lindetrær.
I parken omkring Slottet vokser lind, alm, birk, kastanje,
popler og lidt bøk. En gruppe af Weymouthfuru forekommer,
og spredt en del lerketræer. En gammel hæg ved
Wergelandsveien har aar efter aar været det træ, som grønnes først i parken,
og det pleier at staa i blomst den 17de mai.
Kommunen har en hel del parkanlæg og beplantninger, og
de har i aarenes løb vokset betydelig.
De Kristiania bys beplantningsvæsen underlagte offentlige pladse og
anlægs udstrækning.
M.’
1881’.........81 110
1885 ..................142 472
1891 ..................264 730
1895 ..................273 104
1905 ..................281 745
1914 ..................369 458
En kjæmpeblodbøk paa Rodeløkken i haven i
Trondhjems-veien nr. 132 skal være Norges største blodbøk.
Parkerne og anlæggene ser ofte daarlige ud. Der har før
været for smaa bevilgninger, og klimaet er ikke gunstigt for
parkanlæg, fordi der er en kort vaar, og fabrikrøgen lægger et
støvlag over planterne. Der er en naaletræart, som klarer sig
godt i byen, og det er Weymouthfuruen (pinus strobus), en
furuart med længere naale end den sædvanlige. Der er ogsaa
plantet ikke saa lidet af den rundt om i parkerne.
Før græsset, faar lov til at spire paa plænerne, er det ofte
nedtraadt, saa det bliver flekkede, stygge plæner.
Offentlige parkanlæg og beplantninger vedkom tidligere ikke
kommunen. Byens ringe udstrækning og folkemængde og de
rundt omkring liggende aabne forstæder og bymarker gjorde
savnet af parker mindre følelig. I promenaden paa den nedre
fæstnings volde mod sjøen og senere i den af staten anlagte
betydelige park rundt Slottet, i Studenterlunden og paa Eidsvolds
plads havde man bekvemt liggende promenader og parkanlæg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
