Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
51 ti
KRISTIANIA BY.
Vildtbestanden i Kristiania kommunes skoge er ikke synderlig
god, men der er ikke saa lidet a&rfugl, tiur og hare; nogen
rugde er der om vaaren; jerper er meget sjeldne; om vinteren
kan der komme ryper helt ned til gaarden Ris. Der er noget
ræv. Maaren er næsten helt forsvundet, men ekornene er blevet
talrige.
Inden selve Kristiania bys nuværende grændser blev der for
nogle menneskealdre siden drevet sportsjagt, som før berørt.
Digteren Asbjørnsen, som døde i 1885, og professor Halvor Rasch,
der døde i 1883, fortalte begge, at de havde skudt bekkasiner
ved Bisletbækken nær universitetet. I hin ikke meget fjerne tid
blev der ogsaa drevet harejagt i Uranienborgskogen.
Mellem 1830 og 1840 var der saa mange ulve i Kristiania
omegn, at alle gaardshundene i enkelte aar blev revne ihjel af
ulve, og i 1844 i februar blev K ulve paa en enkelt nat dræbt
med stryknin ved en dam lige ved Ullevaal.
En bjørn blev skudt den 8de februar 1882 kun 2 mil fra
Kristiania i baron Wedels skoge nordenfor Sørkedalen, nær
vandet Svarten, af skogvogter Peder Iversen Kjelsaas.
Kommunen bortleier jagtretten i sine skoge ved et begrændset
antal jagtkort, der lyder paa navn.
Oldfund.
Det omraade, hvorpaa Kristiania nu ligger, har været beboet
baade i stenalderen, broncealderen og den ældre og yngre
jernalder. De oldfund, som viser dette, skal senere nævnes.
Det antages, at det er tre til fire tusen aar, siden de förste
mennesker i stenalderen indfandt sig i denne egn. De ældste
vidnesbyrd fra denne gamle tid er redskaber og vaaben af flint
og andre stenarter. Sandsynligvis er de förste mennesker kommet
dragende langs kysten fra Bohuslen gjennem Smaalenene. Meget
af den flint, de har brugt, er vistnok kommet denne vei, skjønt
flintknoller forekommer i Norge i løse stykker, ført til kysten
under istiden, men i fast fjeld forekommer ikke flint, der tilhører
kridtformationen, i Norge.
Allerede i den ældre stenalder, Nøstvettiden, har der været
bopladse. De har havt flint, men tilgangen paa flint har været
sparsom, saa de har gjort stenøkser af forskjellige hjemlige
bergarter ; først økser uden skafthul, senere har de lært at gjøre
økser med hul for skaftet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
