Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
494
KRISTIANIA I5Y.
udkom i Kristiania i 1643. Den blev trykt af Tyge Nielsen fra
Kjøbenhavn, som havde bosat sig i Norge det aar, men som
straks efter forlod landet.
Kristiania fik senere besøg af en anden bogtrykker fra
Kjøbenhavn, men saa kom der en, som nedsatte sig der for godt i 1650.
Bogtrykker Valentin Kuhn var forskrevet fra Tyskland af præsten
Chr. S. Bang for at trykke hans omfangsrige «Postilla
eatheche-tica» og andre arbeider; men der gik endnu et langt tidsrum,
før der blev gjort forsøg paa at skabe en periodisk presse.
Man finder de første spor dertil i 1760 og 1761, da biskop
Fredrik Nannestad anonymt begyndte udgivelsen af et ugentligt
tidsskrift, kaldet «Ugentlige korte Afhandlinger om adskillige og
hver paa sin Maade nyttige og opbyggelige Ting». Men disse
publikationer indeholdt ikke andet end moralske og teologiske
udtalelser og intet om dagens begivenheder eller samtidige
spørgsmaal.
I 1772 begyndte udgivelsen af «Maanedlige afhandlinger»,
hvori adskillige forfattere offentliggjorde artikler, som havde
betydning for den landlige økonomi.
Disse ugentlige og maanedlige blade kan ikke betragtes som
aviser.
Den første norske avis, «Norske Intelligenz-Seddeler», begyndte
den 25de - mai 1763. Den bestaar endnu. Den kom ud hver
uge i kvartformat, af størrelse som en skrivebog, og optog
avertissementer og andre oplysninger mod betaling. Den havde ingen
politisk karakter, ingen bestemt tendens. Den er alligevel af
nogen betydning for personalhistorie og Kristianias historie. Flere
avertissementer er oplysende; dødsannoncerne er ofte ledsaget af
vers og gravskrifter med detaljerede biografier.
For en politisk presse manglede de sociale og literære
betingelser. Regjeringsformen var uindskræuket, og det norske folk
som det danske ansaa i det hele kongens beslutninger som de
bedste, der kunde tages til undersaatternes vel. Det var kun
sjelden, at tvil eller misfornøielse blandet sig i denne tillid, og
deslige folelser kunde slet ikke komme frem i pressen, da denne baade
i Norge og Danmark var underlagt censur. Allerede efter for
ordningen af lude oktober 1738 var aviserne underkastet
foreløbig censur, og i Kristiania blev i 1747 biskopen ansat som
censor for alle trykte offentliggjørelser.
Ved Struensees berømte reskript af 14de september 1770,
som Voltaire havde hilset med begeistring i frihedens og
fremskridtets navn, var den forhen Kjøbenhavns universitet, rigets
biskoper og politimestre, general-kirke-inspektions-kollegiet m. fl.
tillagte censur afskaffet og pressen givet en uindskræuket frihed.
Denne frihed blev ikke af lang varighed; thi den nye regjering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
