Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PRESSE.
501
smaa hefter i oktav-format. Det drog tilfelts imod de styrende,
og da regjeringen gjorde brug af de vaaben, som fra enevældets
dage endnu var blevne tilbage i presseforordningens rustkammer,
kjæmpede bladet for trykkefriheden. Regjeringen forfulgte bladet
for de mange opsatser, i hvilke grændserne for det frimodige
efter den tids opfatning var blevne overskredne. Kampen blev
ført til slutningen af 1821. Da var Hans Abel Hielms stilling
ved de mange processer blevet saa knækket, at han ikke længere
kunde fortsætte udgivelsen af «Nationalbladet». Udbredelsen
havde regjeringen vidst at hemme ved at negte bladet den
portonedsættelse, som andre aviser flk. Hielm var i flere sager bleven
dømt til høie mulkter og i to sager af de underordnede retter
endog til landsforvisning, hvilken straf imidlertid ved højesteret i den
ene sag blev formildet til fjorten dages fængsel paa vand og brød
(ved kgl. resi. forandret derhen, at han skulde hensættes i
officers-arresten paa Akershus fæstning i fjorten dage). Jonas Anton
Hielms virksomhed i «Nationalbladet» fik en sørgelig ende. Han
havde formaaet en strafarbeidsfange, student Peder Hansen
Krei-dahl, til at tage paa sig forfatterskabet til en af ham selv for
bladet skreven opsats, for hvilken broderen som bladets udgiver
var bleven undergivet tiltale. Jonas Hielm blev for dette ved
de underordnede retter dømt til landsforvisning, men ved høiesteret
blev straffen fastsat til en mulkt af 500 spd. Efter denne i 1825
afsagte dom blev han afskediget fra sin stilling som
regjeringsadvokat. Den oppositionelle presse vaagnede efter dette sørgelige
udfald af «Nationalbladets» og brødrene Hielms kamp først efter
længere tids forløb til nyt liv.
H. A. Hielm fik senere portonedsættelse for et nyt blad,
-<Den norske Nationalven», men dette fik ikke noget langt liv.
«Morgenbladet var, som før berørt, grundet af Niels Wulfsberg
i 1819. Det var fra først af en bogtrykkerspekulation uden
politisk maal; det var beregnet paa avertissementer og abonnenter,
idet det meddelte dagens nyheder, digte og underholdende
læsning for begge kjøn.
I «Morgenbladet»s tidligste aargange fandtes bidrag af
forfattere som Mauritz Chr. Hansen. Bjerregaard og Schwach.
Drøftelsen af de offentlige anliggender overlodes til anonyme
indsendere. Niels Wulfsberg redigerede «Morgenbladet» til 1821.
Efterhaanden blev «Morgenbladet» en betydelig avis, idet
det aabnede sine spalter for de forskjelligste forfattere. Men det
havde ingen politisk farve, før Adolf Bredo Stabell i 1831 overtog
redaktionen.
I 17 aar beholdt «Morgenbladet» sit oprindelige udseende,
4 smaa tospaltede sider med 46 linjer i spalten. 1 1830-aarene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
