Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
51 ti
KRISTIANIA BY.
forandrede bladet to gange sit format, og saa fulgte forandringerne
slag i slag lige op til 18H7.
«Morgenbladet» havde først trykkeri i «Meyergaarden» i
Lille Strandgate.
I 1828 kjøbte faktor Rasmus Hviid bladet og flyttede
trykkeriet til den gamle gaard Øvre Voldgate 11, hvor bladet holdt
til i et par menneskealdre.
Rasmus Hviids enke fortsatte forretningen, som bar hendes
navn, indtil «Morgenbladet» i 1902 gik over til et aktieselskab.
«Morgenbladet» udkom fra 1885 baade med aften-og
morgennummer.
I den første tid, da Adolf Bredo Stabeli var redaktør af
«Morgenbladet», var dette et afgjort politisk demokratisk
oppositionsblad, der fandt sin mægtigste støtte i oppositionen i
storthinget og i den almindelige opinion. Men under reaktionen i 1848,
og da de socialistiske bølgeslag i 1851 naaede hidop og
fremkaldte de bekjendte arbeideruroligheder, blev «Morgenbladet»
under Stabeils ledelse konservativt.
Interessen for de borgerlige næringsveies tarv var det, som
havde sikret «Morgenbladet» dets abonnenter blandt den større
almenhed.
I lobet af femtiaarene foretog bladet overgang fra et sterkt
demokratisk til et konservativt politisk organ. Paa det
økonomiske omraade var det dog frihandelsk.
Da Stabeli fratraadte i 1857, fungerede efter hverandre i
kort tid professor P. A. Munch og professor Aschehoug som
chefredaktører.
I 1857 blev cand. jur. Christian Friele redaktør af
«Morgenbladet». 1 hans tid blev bladets politiske forbindelse med det
saakaldte Stangske styre meget fortrolig.
Den kreds af medarbeidere, som samledes omkring Friele,
dannede grundstokken i det «Skandinaviske selskab», der havde
svensk amalgamistiske tendenser.
Eftersom den politiske stilling i laudet mere og mere
skjærpe-des og fremkaldte organiserede partidannelser, fik «Morgenbladet»s
konservatisme en mere og mere decideret karakter. Det
behandlede anderledes tænkende snart harcellistisk, snart haanlig, og
dets haanlige udtalelser mod bønderne og deres førere bidrog i
høi grad til at fremkalde den bitre strid, som i en lang aarrække
delte landet i to partier. Bladets hadske skrivemaade blev delvis
efterlignet af andre aviser.
I Kristiania øvede «Morgenbladet» og dets redaktør i
1870-og 1880 aarene stor indflydelse paa opfatningen i selve Kristiania,
og hos det konservative parti ellers. Intet norsk blad hverken
før eller siden har været saa mægtigt i Kristiania. Hovedstads-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
