Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PRESSE.
503
valgene, saavel de kommunale som til storthinget, afgjordes faktisk
efter redaktørens konferencer med byens konservative mænd.
Men udover landet frembragte denne tilstand en voksende
uvilje mod Kristiania og dets politik, saa i længden bidrog bladets
politik til at øge venstrepartiets magt.
Redaktør Frieles afgang som redaktør i 1894 betegnede en
vis kursændring i ledelsen.
Fra 1894 til 1913 redigeredes «Morgenbladet» af Nils Vogt,
som i 1913 afløstes af redaktør C. J. Hambro.
I aaret 1824 kom paa én gang tre nye blade. «Tilskueren»
var nærmest regjerings blad og støttedes af statholderen. Redaktør
var en dengang ikke ubekjendt literat, Peter Treschow Hanson,
søstersøn af statsraad N. Treschow. Medarbeidere var flere høie
embedsmænd, deriblandt Kr. M. Falsen. Han stod i et saadant
lys for flertallet af sine landsmænd, at han i den journalistiske
kamp snarere skadede end gavnede den sag, hvis talsmand
han var.
Imod «Tilskueren» stod to andre blade, «Patrioten» og
«Patrouillen».
«Patrioten» og - «Tilskueren» flk kun en kort levetid, men
«Patrouillen» bestod gjennem en lang række af aar.
I aarene 1824—32 redigerede den bekjendte Ludvig Mariboe
«Patrouillen», et oppositionsblad, som særlig viede næringslivet
sin opmerksomhed.
Patrouillen» var det første blad i den norske presse, som
fra 1827 bragte udførlige referater af storthingets forhandlinger.
Et oppositionsblad, «Nyeste skilderi af Kristiania og
Stockholm», udkom i 1828 og standsede med udgangen af 1833.
«Statsborgeren, Tidende for Norges Vel», blev udgivet af
Peder Soelvold i aarene 1831 til 1837. Henrik Wergeland var
en tid anonym redaktør af «Statsborgeren», og i «Hasselnødder»
fortæller han om, hvorledes han blev hængende ved denne avis.
«Statsborgeren» var organ for klassehad, misundelse og
personlig forfølgelsesaand. Henrik Wergeland kalder
«Statsborgeren» «et slags alligator, som i seks dage laa skjult i sit slam,
men gabede baade synligt og hørligt den syvende, slugende da
et halvt dusin embedsmænds gode navn og rygte i sig». «Fanden
var i den tid meget mindre frygtet i Norge end «Statsborgeren».»
Herved maa nu mindes, at folk var langt mere ømskindet
ligeoverfor aviskritik dengang end nuomstunder.
«Statsborgeren»s indhold, endog i dens værste periode, er
ikke saa forskrækkeligt, som man skulde tro efter de udtryk nf
dyb afsky og moralsk indignation, hvori den stundom er bleven
omtalt. Disse angreb eller «beretninger om pligtstridige
embedshandlinger» var ofte i høi grad overdrevne eller ugrundede. Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
