- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
25

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

INDDELING, BELIGGENHED OG GRÆNDSER.

25

søndre del af Flensjø til den sydøstre ende, videre nordenom
Flenstcampen til Fæmunden, østlig over denne til Røas
munding og langs denne gjennem Ruisten, ligetil den i Rogensjø støder
paa rigsgrændsen.

Ældre inddeling. Det nuværende Hedemarkens amt
udgjorde i middelalderen dele af forskjellige fylker. Solør og
Hedemarken hørte til Raumafylki eller Raumarlki, som indbefattede det
nuvasrende Romerike tilligemed Solør og Odalen, der kaldtes Soløyjar
og Odalr. Til Solør regnedes i ældre tid ogsaa de to herreder
Vinger og Eidskogen, Vingr og Eiöaskögr.

Hedemarken, HeiÖmörk, hørte til Heinafylki, som indbefattede
Hedemarken, Vardal og Biri (Vardalr og Birid).

Raumafylki indbefattede to sysler, det egentlige Raumarlki
og Soløyjar (Solør og Odalen).

Heinafylki indbefattede to sysler, den nordre og søndre del.

Om de indre dale, som Østerdalen, i den ældre tid regnedes
med blandt de egentlige fylker, er tvilsomt; nogle af disse dale
synes dels at have dannet særskilte distrikter for sig, dels at have
været anseede som afsondrede, med de enkelte fylker kun løselig
forbundne dele. Som slige særskilte distrikter har rimeligvis
været anseet Jemteland med Herjedalen, Gudbrandsdalen med
Østerdalen, Valdres med Haddingjadal og Øst-Telemarken.

Eystridalir kaldtes det nuværende Østerdalen, hvortil ogsaa
hørte Idre og Særna sogne (Iöri og Sarnar), som nu er svenske.
Eystridalir kan vistnok regnes for et fylke, eftersom det ikke
hørte til noget andet fylke; imidlertid synes det fra først af at
have staaet udenfor den egentlige fylkeinddeling, ja er maaske
endog regnet til Hedemarken.

Østerdalen var den længste tid af middelalderen opfj’ldt med
skog og kun svagt befolket, og rimeligvis har det i den ældste
tid kun været anseet som skogmarker, hørende til Hedemarken
(eller Gudbrandsdalen, der ofte ret og slet kaldtes Dalir).

Haöafylki, Heinafylki, Raumafylki, Gudbrandsdalir og
Eystridalir kaldtes tilsammen Upplönd eller Oplandene.

De tre hovedfylker i Upplönd, der dannede det egentlige og
oprindelige saakaldte Heiösævislog var Heinafylki, Haöafylki og
Raumafylki, der stødte sammen omkring Mjøsen. Heinafylki
kaldtes saaledes efter Heinir, d. e. beboerne af Heidmörk
(Hedemarken), der udgjorde dets fornemste del. Fylket grændsede
mod nord til Gudbrandsdalir og Eystridalir, fra hvilke det
adskiltes ved fjeld- og skogstrækninger, undtagen i dalen ved den
nordre ende af Mjøsen. Mod øst grændsede det til
Alfar-eimr (Elverum), hvorfra det adskiltes ved en jevn og temmelig
lavtliggende skogstrækning, samt til Soløyjar (Solør) i Rauma-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0039.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free