Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
HEDEMARKENS AMT.
ligste toppe. Storskarven er en uformelig pukkel af skifere, som
ikke naturligen kan betragtes som en top paa Dovrefjeld, eller
som en fortsættelse af Snøhætta og omgivende fjeld.
Orografisk oversigt. I det hele og store falder landet i
Hedemarkens amt af fra nordnordvest til sydsydøst;
herrederne i nordnordvest har i det hele en større midlere høide end
de i sydsydøst; de høieste toppe sænker sig i det hele i denne
retning, og retningen mod sydsydøst er den retning, i hvilken
hoveddalene Østerdalen, Tryssildalen og Mjøsen strækker sig.
Den fjeldmark, som begrændses af elvene Orkla og Tonna
mod øst, Grimsa mod sydøst, Gudbrandsdalslaagen mod sydvest,
sammes bielv Grøna og nordligere Driva i vest, er et
forholdsvis lidet kuperet høifjeld bestaaende for en væsentlig del af
skiferbergarter; i den sydvestlige del af denne strækning ligger
Foldalen ; den vestlige del naar udenfor amtet og hører til Opdal
og Dovre herreder. Fjeldmarken har gjennemstlig en høide
af llOOm. over havet. Hovedveien til Trondhjem, der ligger
udenfor amtet, naar mellem skydsskifterne Hjerkinn og Kongsvold en
høide af 1250 m. Enkelte fjeldtoppe hæver sig her høiere; af
disse ligger en del i Hedemarkens amt, saaledes nær
grændsen mellem Lille-Elvedalen og Opdal og Dovre herreder Rottesjøhø,
1650 m., Høggija eller Høggien, granitfjeld i Kvikne paa grændsen
mod Foldalen og Tønset, 1636 m., Røclalshø mod sydøst, nord
for indsjøen Savalen i Tønset, 1453 m.
Foldalen sænker sig flad og sandet; aaserne er skogklædte,
sjelden med steilere fjeldvægge. I dalbunden er mest sand og
rullesten, sjelden sten i fast fjeld.
Kviknedalen, der mod øst begrændser denne fjeldmark, har
gjennem Orkla afløb mod nord, og en forsænkning fører i 700 m.s
høide over i Tonnas dalføre, sidedal til Østerdalen.
Øst for Kviknedalen og Tonnas dal, mellem disse dalfører og
Østerdalen, bevarer det fremdeles af skifer bestaaende høifjeld
sin karakter af et let farbart fjeld med gode beiter, hvor enkelte
høider hæver sig over fjeldmarken. Det høieste punkt paa dette
høifjeld er Forelhogna, 1359 m., paa grændsen mellem Kvikne,
Tol-gen, Singsaas, Holtaalen, Aalen og Budal herreder.
De dele af Tønset og Tolgen herreder, som ligger paa
østsiden af Glommen over mod Fæmunden, bestaar fremdeles først
af skiferbergarter med forholdsvis milde former, hvilke længer
øst afløses af vide strækninger bestaaende af andre lagdelte
bergarter, sparagmiter, kvartsskifere og sandstene. To fjelde
optræder her paa Glommens østside med en helt anden bergart og
naar betydelig høide over omgivelserne; det er gabbrofj eldene
Hummelfjeldet i Tolgen, 1539 m. høit, og Tronfjeldet eller Trona
paa grændsen mellem Tønset og Lille-Elvedalen, 1710 m. høit.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
