Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
HEDEMARKENS AMT.
høiere fjeldsider. I denne østlige egn hæver enkelte fjelde sig
op fra det vidtstrakte høifjeld til en anselig høide; disse fjelde
har ikke overraskende fjeldformer eller høitragende tinder, men
de stiger op fra en bred basis, og selv de bratteste sider er
dækkede med løse stenmasser, medens den øverste flade er en
afrundet top eller langstrakt ryg. Meget almindelig er den form,
som her kaldes «Føfa», som er langstrakte, jevnt skraanende,
meget fladt hvælvede høider, som naar over trægrændsen.
Fæmundens umiddelbare omgivelser er i almindelighed jevnt
skraanende, hist og her med høie fjeldtoppe; kun meget sjelden
styrter fjeldet sig bråt ud mod sjøen, som paa den halvø, der
dannes af Fæmunden og Istersjøen. Bredderne er overalt dækkede
med større og mindre stene, blokke og grus og bevoksede med
tynd furuskog.
Østerdalen med fortsættelsen Glommendalen i Solør, Vinger og
Odalen begynder noget nord for Røros og gaar derfra med
hovedretning mod syd indtil Kongsvinger. Her bøier dalføret først
mod nordvest og derpaa mod sydvest og aabner sig i
slettebygderne paa Romerike. Sidedale til Østerdalen er paa vestsiden
de høitliggende Foldalen (med elven Folla) og Atndalen (med elven
Atna) og paa østsiden Rendalen (med elven Rena) med den øvre
fortsættelse i Tyldalen. Rendalen og Tyldalen gaar paa et langt stykke
næsten ligeløbende med hoveddalen, med hvilken den forener sig
i Aamot. Østerdalen er en temmelig ensformet skogdal, i egnen om
Tønset er dalen videst, og den del ansees for vakrest;
bebyggelsen er i det hele taget temmelig spredt til en saa stor dal
at være.
I sidedalen Rendalen ligger indsjøen Storsjøen, 36 km. lang
og 257 m. over havet.
Dennes retning er mod sydsydøst, hvilken retning ogsaa er
hovedretningen hos amtets andre store indsjøer, saaledes hos
Engeren, Osen og hos Storsjøen i Odalen, ligesom hos Mjøsen.
Amtet har som før berørt sin største høide i Rondanes gruppe
i Lille-Elvedalen, hvor Rondeslottet naar 2164 m.
Rondane er et knippe af pyramider, der sydvestlig i Foldalen
nær grændsen mod Kristians amt hæver sig med høie tinder
over fjeldsletten. De høieste toppe er foruden Stygfjeldet og den
nævnte top Rondeslottet endvidere Høgrond, 2112 m., og Digerrond,
1910 ni., i øst. Rondeslottet afslutter mod nordvest den
halvcirkelformede tinderække, som begynder med den sydlige af
Sultene, og som er benævnt Rondvashøgda. Rondeslottet er den
høieste top i Rondane, og den bar før ikke særskilt navn. Den
er først benævnt Rondeslottet af læge Harald Graff
(Turistforeningens aarbog 1876).
Rondeslottet er maalt fra Høgrond af professor Geelmuyden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
