Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NATURLIG BESKAFFENHED.
43
Fra Høgrond maalte han vertikal-vinkelen til den nærmeste top
paa Rondvashøgda (eller Rondeslottet) og fandt, at denne top er
53 meter høiere end Høgrond. Denne sidstes høide angiver
amts-kartet til 2112 m., og Rondeslottet bliver altsaa efter dette 2165 in.,
den høieste af Rondane.
Rondane viser sig fra syd fra Gudbrandsdalen eller
Østerdalen runde som kupler med milde, bøiede former og graa farve,
næsten uden sne. Nord fra Foldalen eller fra Høggija har de
takkede former med dybe stup og hængende snefonner i de sorte
vægge. Fra Høgronden eller fra Rondeslottet er et rundskue
over de snedækkede tinder paa Dovreryggen, over det bølgende
høifjeld østover mod Rensjøen og den svenske grændse, videre
over flyerne mellem Østerdalen og Gudbrandsdalen med Muen i
midten; mod vest sees Lomsfjeldenes snemasser og Jotunheimens
høieste tinder.
I Høgrondens nærmere omgivelser sees nedenunder Stygfjeldet
to tre sætre, som tilhører Dovrebygden, og nedenfor disse snor
Atna sig nordefter dalbunden. Den kommer fra Døraatjernet og
Langglupen og følger dalen mellem Stygfjeldet og Digerronden,
indtil den svinger mod syd under Store-Kringla og gaar forbi
Elgvashøerne og Sulten ned i Atnsjøen. Atna sees i vest, i
nord og i øst og omringer Rondanes nordlige halvdel og optager
meget af nedbøren i den fjeldgruppe mellem Myllinga og
Lang-glupaaen; men den sydlige del af Rondane har afløb gjennem
Ulua. ned til Laugen i Gudbrandsdalen.
Østlig for Rondane er der andre lagdelte fjelde, som naar
betydelig høide: som Storsølen i Lille-Elvedalen, 1825 m.,
Stor-høgda 1512 m., Grøttingbratten i sydøst ved Glommen, 1190 m..
Atnglopen nord for Atnas udløb i Glommen. Høiere fjelde i
Sollien eller Atndalen er paa nordsiden af Atna Finsjøvola,
1212 m., og paa sydsiden Ramshøgda, 1508 m., og Muen, 1450 m.,
paa grændsen mod Ringebu. Rognvola i Stor-Elvedalen paa
Glom-mens vestside naar 947 m. og Engtdsfjeld i Aamot 862 m.
Fjeldmarkerne i Østerdalen og den nordlige del af
Hedemarken er betegnet som en del af Oplandenes hølslette, der ogsaa
skulde omfatte store fjeldstrækninger i Kristians amt. Fjeldet
er vistnok i høiderne forholdsvis fladt, men paa høifjeldet hæver
sig, som nævnt, en hel del toppe, saa det vel heller kunde kaldes
Oplandenes høifjeld og fjeldmarker, der mod syd afløses af
skog-marker. Længer syd i Elverum og i den sydlige del af Tryssil
ligesom i Hedemarkens skogbygder er det kun faa fjelde, som
naar op over skoggrændsen, saa at høifjeldet afløses af
skog-dækkede aaser og fjeldmarker. Vistnok er der fjelde, som
nordligst i Ringsaker skogbygd naar op til 1000 m., som Tuen,
1094 m., og i Vang skogbygd opimod 1000 m., som Raufjeld,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
