Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOLOGI.
47
Øiegneis, meel store og smaa «øine» af hvid eller rødlig
feld-spat, er der flere steder, saaledes paa Morskogen.
En hel del af de krystallinske skifere i grundfjeldet har
vistnok været lagdelte bergarter, der er blevne omdannede
saaledes, at visse glimmerskifere har været lerskifere, og en del af
kvartssiterne har været sandstene.
Lagene i disse grundfjeldets bergarter staar paa de fleste
steder steilt, er reist paa ende eller bøiet, og de har vistnok som
gamle bjergkjeder i urgammel tid raget op til betydelig høide;
men af disse høie fjelde er intet levnet; disse bjergkjeder er
overalt forvitrede og hentærede i de lange geologiske tider, og
fnug for fnug er fjernet og brugt til at opbygge nye lag, endog
før de ældste nu kjendte forsteningsførende lag afsattes.
Indenfor grundfjeldet har forskjellige ikke lagdelte
dybberg-arter, som graniter og mørke, tunge gabbroberg arter nogen udbredelse.
Saaledes er der ikke saa faa spredte mindre gabbrofelter paa
østsiden af Glommen i Vinger herred og i Solør.
Om der paa den tid, grundfjeldets lag afsattes, fandtes liv
paa jorden, saa er sikre spor efter samme ikke fundne, og om
der i hin tid fandtes levende væsener paa jorden, saa er ialfald
de fleste spor efter dem nu udslettede.
I Hedemarkens amt bestaar omtrent 2 900 km.2 af
grundfjeld og 3 300 km.2 af gammel granit, saaledes at 23 pct. af
amtet bestaar af disse bergarter.
I Vinger og Odalen fogderi alene udgjør disse bergarter
82 pct. og i Solør 66 pct., hvortil kommer 7 pct. gabbro.
I de midtre dele af amtet bestaar fjeldgrunden over
meget store strækninger af et over det gamle grundfjeld
liggende mægtigt dække af flolagte bergarter, mest sandstene og
konglomerater.
Overmaade stor udbredelse, særlig i Østerdalen, men ogsaa
paa Ringsaker, har en bergart, som af professor Jens Esmarch
er kaldt sparagmit af det græske ord sparagma, brudstykke,
da bergarten bestaar af brudstykker fornemlig af mineralerne
kvarts og feldspat- Det er fra fjeldet Bellingen i Tyldalen, at
Esmarck først omtaler denne bergart, der staar nær den sten,
som de gamle kaldte graavakke. Sparagmiten er snart rød, og
kaldes da rød sparagmit, og en art er graa. Efter denne bergart
er den hele række af lag over grundfjeldet kaldt
sparagmit-formationen.
De her nævnte stene, sandstene, konglomerater og
sparag-miter har oprindelig været sand og rullestene, som nu er kittet
sammen til fast fjeld. Bedst sees dette i konglomeraterne, hvor
man har nævestore, op til hovedstore og ofte større rullestene,
som nu er kittet sammen, saa at rullestenene staar som indlagt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
