- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
54

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

54

HEDEMARKENS AMT.

arten har med sin større haardhed og sine graa og blaa farver
allerede en noget forandret beskaffenhed.

Høiere op i landet, omkring Hamar og i Ringsaker, optræder
endnu orthocerkalkens lag, men i regelen saa stærkt
sammenpressede, at det ofte synes, som om bergarten gjennem hele sin
masse er knadet og knust og sammenkittet igjen, og af fossiler
er der oftest neppe mere spor at opdage.

Samtidig er hele lagrækker foldede som et klæde. Bøininger,
dels i skaalform, dels i hvælv, gjentager sig atter og atter i
silur-formationen overalt ved Mjøsen, og ofte er sammenpresningen
saa stærk, at bøiningens begge arme falder til samme side, saa
det yngre lag kommer over det ældre. Lagstillingen bliver
saaledes hyppig den omvendte af den oprindelige.

Disse foldninger møder saagodtsom overalt i Hedemarken,
og det ikke alene i den ældre sparagmitformation, men ogsaa i de
siluriske lag. Saaledes er Helgeøen en stor skaal af siluriske lag
fra etagerne 2—6 og ligesaa Furuberget med omgivelser.

Disse bøininger og overkipninger har oprindelig staaet frem
som større bjergkjeder efter lange akser, og geologerne kalder
ogsaa saadanne rækker af sammenskjøvne lag for
bjergkjede-dannelser. Men disse bjergkjeder er i urgammelt land som dette
mere eller mindre forsvundne, overfladen er udjevnet, isbræer og
elve har skaaret sig sin vei, saa det kan hænde, at der hvor der,
geologisk talt, er en bjergryg, der er nu en dal, og der hvor
der, geologisk talt, er en skaal som paa Helgeøen og Furuberget,
der staar landet nu frem som et fjeld.

Samtidig med at landet er foldet paa den omtalte maade,
hænder det, at visse dele af landet er gjennemskaaret efter en
eller flere flader, og saa er lagene forskjøvet, saa at der
fremkommer spring eller forrykninger, hvis størrelse kan være fra
mindre end 1 cm. til 100 m.

Saaledes staar tvertover Neslandet i Liberget og Solbergaasen
grundfjeldet frem over forholdsvis unge siluriske lag, og denne
strækning af det gamle grundfjeld maa antages at være skilt
fra de yngre lag ved to forrykninger, langs hvilke landet til
begge sider har sænket sig. Andre steder synes større
strækninger af land helt at være sunket ned i forhold til sine
omgivelser, saaledes at det er et stort landflag omgivet af
forrykninger. Sandstenen og porphyren i Brumunddalen synes at være,
geologisk talt, et saadant indsunket land.

I den senere tid er, paa grundlag af forskjellige iagttagelser,
den tanke kommet op, at store landstrækninger ikke alene er foldet
og forrykket, men at de endog er forskjøvet kilometerlange
strækninger over hverandre i horisontal retning, som et bræt skyves
henover et bord.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0068.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free