- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
57

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

GEOI.OGI.

57

nordvest for Graadal mod nordvest og ligesaa nordvest for Korssjø;
og nær Kvænskars høieste del er retningen ligeledes nordvestlig.
Paa høiderne nær Storvarts kobbergrube mod vestnordvest.

Iagttagelser omkring den svenske grændse viser i høiderne en
retning af skuringsmærkerne, som varierer fra vest 4° nord til vest
22° nord. De mest normale skuringsmærker bibeholder den samme
retning paa en temmelig vid strækning af halvanden breddegrad.

I Tryssil ei- skuringsmærker observerede paa den steile
dalside østlig op fra sjøen Store Engeren, og deres retning er omtrent
parallel med dalen, og efter situationen er bevægelsen her kommet
fra nord.

Ved den sydlige del af Fæmunden er retningen fremdeles efter
Hørbye fra nord, efter de omtalte striber ved Store Engeren, efter
kalkblokkenes udbredelse ved Blaksjøen samt efter stødsidernes
beliggenhed paa Sorkvola og Vaaleberg. Men dette er ogsaa alt,
som her i egnen tyder paa en bevægelse fra den nordlige kant;
paa den hele strækning nordenfor dette strøg omkring Fæmunden
beviser mærkerne efter Hørbye paa det bestemteste, at bevægelsen
foregik fra øst eller sydøst eller over vandskjellet.

Isens mægtighed. Paa høie toppe har isen paa sine steder
efterladt sig blokke med en saadan beliggenhed, at de tillader
en bestemmelse af den mægtighed, som isen har havt paa den
tid, den efterlod blokken. Tronfjeld i Østerdalen er 1744 m. høit
og bestaar af en vakker grovkornet gabbro; omtrent 150 m.
under toppen paa den vestre skraaning forekommer en blok af
granit, 0.4 m. lang, og blokke af kvartsskifer fandtes til en lidt
større høide, omtrent op til 1600 m. Høiden af dalbunden i
Østerdalen nedenunder Tronfjeld er omtrent 500 m.

Den isbræ, som har fyldt Østerdalen her, maa efter dette
have havt en mægtighed af mindst 1100 m.

Paa Sølen i Rendalen forekommer, efter Tørnebohm,
fremmede blokke af serpentin, kvartsskifer og granit indtil en høide
af 47 m. under toppen. Da Bølen er 1788 m. høi, forekommer
blokkene til en høide af 1741 m. over havet, og da høiden af
det nedenunder liggende landskab er omtrent 700 m. over havet,
bliver isens mægtighed her mindst 1041 m.

Man kommer til det resultat, at de høieste toppe her har
været dækkede af is mindst indtil en høide af 1700 m. eller
høiere. Dette isdække vilde endda ikke naa den høide som det
nuværende isdække paa Grønland, hvor professor Nansen kom op
til en høide større end Jotunfjeldenes, uden at noget fjeld ståk
op af isen.

Isens udbredelse. Paa en tid strakte isen sig ikke alene langt
udenfor amtets, men ogsaa langt udenfor Norges grændser,
saaledes som udbredelsen af norske blokke i Jylland og Nordtysk-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0071.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free