Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
HEDEMARKENS AMT.
land viser. Senere trak isen sig tilbage og standsede paa sit
tilbagetog efter forskjellige linjer, og til en tid var isen kommet
saa langt tilbage, at den naaede til den nedre ende af Mjøsen,
Randsfjord, Spirillen, Krøderen og Soneren i Sigdal. Foran
Mjøsen paa sletterne i Romerike ligger der nemlig talrige blokke
af bergarter, som hører hjemme omkring Mjøsen, og her findes
ogsaa mægtige afleininger af aur, sand og ler. Disse blokke og
disse mægtige yngre afleininger kan ikke være førte over Mjøsen,
naar denne var aaben som nu, thi da vilde de først have
udfyldt denne; men de kan heller ikke være afsatte paa en tid, da
isen gik ud over Romerike, thi den horisontale overflade og de i
leren liggende skjæl af havdyr viser, at de ikke er afsatte under
isen. Disse lag maa følgelig være afsatte paa en tid, da isbræen
gik til den nedre ende af Mjøsen, og paa en tid, da landet laa
omtrent 200 m. lavere end nu, saaledes som overfladen af
Romerikes store sandslette viser (Helland: Om beliggenheden af
moræner og terrasser foran mange indsjøer). Man kommer til det
resultat, at isen paa et stadium har naaet til den nedre ende af
den nævnte række indsjøer, Mjøsen, Randsfjord o. s. v., og at
havet samtidig stod ca. 200 m. høiere, eller rettere, at landet laa
saa meget lavere. Medens isen foran sin ende har afsat i havet
de nævnte løse masser, har den ved sin erosion tildannet eller
yderligere fordybet de nævnte indsjøer, der paa en saa
paafaldende regelmæssig maade optræder symmetrisk hver i sin dal.
Senere har isen trukket sig tilbage i dalene, saaledes som de
senere nævnte endemoræner bedst viser.
Isens arbeide paa undergrunden. Det er et kjendetegn for alle
de lande, der har været dækkede af is, at de er helt oversaaede
med store og smaa sjøer: Norge, Sverige, Finland, Skotland,
Grønland, Schweiz, den nordlige del af Nordamerika og paa den
sydlige halvkugle Nyzeland og Patagonien, har overalt talrige sjøer og,
hvis de støder til havet, bliver der dybe fjorde. Det er
eiendommeligt for den erosion, som skyldes isbræer, at den kan frembringe
bækkenformede fordybninger i fast fjeld, medens de la-nde, der
har været udsatte for erosion ved rindende vand, som Spanien,
Portugal, Frankrig o. s. v., ingen deslige sjøer har. Man kan af
denne grund ikke forklare Norges nuværende overflade med
fjorde og sjøer som et resultat af rindende vand. Vistnok
er det sagt, at vore fjorde kunde forklares som dale, der var
udgravet af vandet paa en tid, da landet laa meget høiere end
nu, og man har søgt at forklare indsjøerne som dale, der var
spærrede af moræner og løse masser, saa at de bliver damme
eller opdæmninger i dalbunden. Dybderne i sjøerne og
udbredelsen af det faste fjeld foran dem viser imidlertid, at denne
forklaring er urigtig. Mjøsen f. eks. ligger 124 m. over havet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
