Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOI.OGI.
59
og dens største dybde er 452 m., følgelig ligger dens bund 328 m.
under havets overflade. Hvis denne sjø skulde være fremkommet
derved, at løse masser har dæmmet op en dal, da maatte en
saadan dal kunne spores et eller andet sted ved vor kyst, men
der er fast fjeld.
Det er da sikkert, at Mjøsen ikke er nogen opdæmmet dal,
men en bækkenformet fordybning i det faste fjeld, og det samme
er tilfældet med de aller fleste større og mindre sjøer i amtet.
Det er ovenfor vist, at istidens bræer i Østerdalen har havt en
mægtighed paa 1100 m. og vistnok paa en tid meget mere.
Naar de med saa enormt tryk har bevæget sig nedover
dalbun-den med skursten og sand under, saa har den eroderende kraft
staaet i forhold til dette tryk. Selv paa bunden af dybe
ind-sjøer har deslige ismasser kunnet skure med et betydeligt tryk.
Det maa nemlig erindres, at af et isfjeld eller af en isbræ, som
gaar ud i havet eller i en sjø, er volumet under vandets overflade
syv gange saa stort som det, som er over samme. Hvis en isbræ
med 1100 m.s mægtighed gaar ud i Mjøsen, saa vil den hvile paa
det dybeste med et tryk af hele 500 tons pr. kvadratmeter, thi
Mjøsens største dybde er som nævnt 452 m., og for opdriften gaar
bort en syvendedel eller 65 m., saa at 517 m. is maa trækkes
fra de 1100 m. paa grund af vandets hele opdrift, og der bliver
saa tilbage 583 m., hvilket svarer til over 500 tons tryk pr.
kvadratmeter. Tænker man sig, at overfladen ligger saa dybt,
at havvandet svarer til en høide af 200 m., saa bliver dette tryk
yderligere reduceret med henimod 90 tons.
Mjøsens dannelse kan, som paavist, ikke forklares ved at
hæve landet op til en betydelig høide og saa lade elven erodere
en dyb dal, som derefter spærres ved en dam af løse masser af
ukjendt mægtighed, og en hvilkensomhelst manipulation af
jordskorpen vil være utilstrækkelig til at frembringe indsjøer af en
form, saadan som man finder den overalt i vort land.
Flyttede blokke. Rundt omkring* i amtet ligger blokke, som
er flyttede under istiden. Snart ligger de isoleret spredt, snart
samler de sig til moræner, egge og i moer, snart er de
bestanddele af undergrunden i form af grundmoræner og jøkelgrus, og
det er en del af disse stene, som foraarsager saa meget arbeide,
naar land skal ryddes og stenene kjøres bort fra agrene. Ogsaa
disse stene kan give veiledning om den retning, i hvilken
ismasserne har bevæget sig, naar man kjender det sted, hvor
blokkenes bergart staar i det faste fjeld, og det sted, hvor
blokkene nu ligger.
Nogle eksempler paa deslige flyttede blokke skal lier nævnes.
At der er fremmede blokke paa Tronfjeld og paa Rendalssølen,
er før omtalt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
