- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
66

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

66

HEDEMARKENS AMT.

En sete ligger paa den anden side af Østerdalen i lien
tversover ved Helsingengen. og den fortsættes ved Storvang over
Faadalen. I Lille-Elvedalen er tre linjer, to over hinanden over
Liengaardene ved den gamle Foldalsvei og den tredje i lavere
niveau over Baugen, 658 m. o. h.

En lignende linje ligger ovenfor Steiengaardene og paa
Brand-voldstenen. Ifølge bergmester P. Mortenson er der i virkeligheden
tre linjer over Liengaardene (755, 721 og 659 in. o. h.) og to
paa Brandvoldstenen (722 og 662 m. o. h.).

En kjæmpemæssig sete er der paa Grubekletten, 948 m. o. h.,
i syd for Rødalssæteren, amtskartets Mælsøli sæter.

Videre i Foldalen op for Grimsbu er en horisontal linje i
Haaneskletten. I Foldalens kirkebygd er en sete, 923 m. o. h.,
i lien nord for Krokhaug.

I Rendalen ved sammenstødet af Tysla og Unsetaaen er
overmaade smukke seter regelmæssig hugget i fast fjeld med
lodret væg paa begge sider af dalen og paa Fonnaasfjeldet, som
ligger mellem de omtalte smaa elve. Op mod Unset er der to
seter over hinanden, hvoraf den ene kan følges sydover til
henimod Ellingsaaen, nord for Lomnessjøen. Der er en sete
paa nordsiden af Grøttingbratten og en paa Kletten syd for
Hane-stad i Glommendalen.

Det er ovenfor omtalt, at seterne ligner strandlinjerne; de
danner en horisontal eller svagtskraanende flade paa 10—20 meters
bredde, og der kan da adskilles rygstødet, som gaar op fra selve
seten, og foden, som er den flade, som falder af fra seten.

Som omtalt ligger det nærmest i disse seter at se mærker
efter vandstanden i gamle sjøer, men det er i regelen vanskeligt
at faa dalene afspærret til en slig høide, at der kan ligge en sjø.

Dr. Andr. M. Hansen har opstillet en theori til forklaring af
seterne her i Østerdalen.

Han gjør opmærksom paa, at disse seter optræder i de
fjeldegne, hvor skuringsmærkerne fra istiden gaar op imod
vand-skjellet, eller hvor indlandsisens bevægelse gik opover mod
landets almindelige skraaning. Den strækning, hvor seterne
forekommer, er mod nord og nordvest begrændset af vandskjellet, mod
sydøst af den strækning, hvor isskjellet laa under istiden. Paa
dette isskjelle, der kommer til at ligge syd for en linje fra
Fæmundens sydende og omtrent til Atnas munding i Glommen
og videre vestover, har der mod istidens slutning ligget igjen
ismasser, der opdæmmede sjøer nordenfor saa høit, at disse
søgte sit afløb gjennem skarhøiderne i nord. Som en bekræftelse
paa theoriens rigtighed anføres, at endel seters høider svarer til
pashøiderne i de respektive dale. Ved at lægge igjen betydelige
rester af indlandsisen i den midtre del af Østerdalen og Ren-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0080.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free