- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
131

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

VASDRAG.

131

derpaa i sydlig. Denne stille kaldes hutufloen og her optager
elven 1 km. fra rigsgrændsen et tilløb fra øst.

[Lutua kommer fra Søndre og Nordre Lutsjø i Lima i
Dalarne, flyder først nordvestlig og saa sydvestlig til rigsgrændsen,
som den passerer lidt ovenfor grændserøs nr. 120, hvor elven bøier
vestlig og falder i Tryssilelven ved hutnes. Dens samlede længde
er ca. 20 km., hvoraf 5 km. i Norge. Den er paa hele
strækningen for det meste stærkt strømmende; i Sverige danner den
Br usmats fossen, i Norge to fosser, nemlig Bustangen og Otterfossen.
For flødningen er Lutaaen med Lutsjøerne inddelt i 4 distrikter:
lste distrikt udgjøres af Søndre Lutsjø.
2det distrikt udgjøres af Nordre Lutsjø.
3dje distrikt fra Nordre Lutsjø til rigsgrændsen.
4de fra rigsgrændsen til Tryssilelven.

Af holddamme findes en for hver sjø. Lutua optager en del mindre
tilløb, af hvilke kan nævnes: Disjøvolla, Svartaas- og Bundsjøaa.]
Nedenfor Lutua gaar Tryssilelven i stærk strøm, først et
kort stykke i sydvest, derpaa svinger den ret i syd og danner:
Gofarfossen, et fald af 4.8 m. paa en længde af ca. 300 m.
Faldet er delt i tre afdelinger

Gofarfossen er et besværligt sted for tømmerflødningen.
Fra Gofarfossen strømmer elven stærkt i syd ca. 300 m.,
til den danner:

Sandkildfossen, over hvilken fos grændselinjen mellem Norge
og Sverige gaar, idet grændserøs nr. 117 ligger midt paa østre
bred, og grændserøs nr. 116 midt paa vestre bred af fossen.

Sandkildfossen har et fald af 5.5 m. paa en længde af ca.
100 m. Den er vanskelig for tømmerflødningen.

Ved udløbet af Grøna ender 4de flødningsdistrikt, der begynder
ved udløbet af Engera. Flødningen gaar i den øverste og
største del af dette distrikt, naar undtages de nævnte vanskeligere
steder, ved en passende vandstand i regelen ganske godt. Fra
Kolosfossen og sydover, resten af 4de distrikt og begyndelsen af
5te flødningsdistrikt, der begynder ved Grønas udløb og
fortsætter et stykke indover i Sverige, er det vanskeligste
flødnings-stykke i Tryssilelven. Der behøves forholdsvis stort mandskab
for at holde tømmeret flot. Elven mellem Kolos og rigsgrændsen
kan kun roes i stykket fra Sangfossen til Lutufaldet, men dette
stykke er ikke fareløst, idet de stærke stryk har temmelig store
rullestene.

Det hænder at tømmerdynger paa hundreder af tylvter maa
«afarbeides» ; her er fjeldflommen passeret, inden tømmeret fra den
øvre del af vasdraget har naaet forbi.

Paa denne 19 km. lange strækning med sine vilde, skummende
og storstenede fosser og stryk er arbeidet vanskeligt og kostbart.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0145.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free