- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
145

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

VASDRAG.

145

i reb for at naa ned til elven. Det tømmer, som skal drives
frem i vasdraget, bliver i almindelighed kjørt frem til Sagvælten
ved Lovise hytte, og herfra gaar flødningen godt.

Ved gaarden Horøsten, 7 km. ovenfor Lovise hytte, er en
dampsag, hvor en stor del af tømmeret i vasdraget skjæres.

Sølna falder ud paa Follas høire bred, ca. 2 km. ovenfor
dennes udløb i Glommen.

Folla deler sig 1 km. nedenfor udløbet af Hosta i to arme
i en længde af noget over 2 km., indtil armene forener sig
1 km. ovenfor gaarden Gjelten. Her er en bro, Gjeltbroen, hvor
en bygdevei fører over elven. Lidt ovenfor udløbet deler elven
sig atter, saa at den falder i to arme ud i Glommen.

Folla flyder paa hele sit løb i lange, ofte stride strømme;
men intetsteds er nogen egentlig fos. Elvens bredde er op til
75 m., og den kan nedenfor Foldalen kirke kun vades ved
Grinisbu og ved udløbet i Glommen.

Omkring Follas vasdrag er mægtige afleininger: store
terrasser, moer og moræner. Ved elvens udgravning er elvebredderne
paa mange steder blevne bratte mæler, der i almindelighed
bestaar af grovere og finere grus og sand, men ogsaa af kvabb.

Paa de første 60 km. flyder Folla mellem høie fjelde, og
der er her saagodtsom ingen skog efter vasdraget. Længere nede
er der derimod megen skog. Folla er flødbar saa langt op, som
skogen gaar, men i almindelighed flødes ikke ovenfor Foldalen
kirke. Skjønt der ikke er damme i vasdraget, er Folla næsten
altid sikker flødbar, idet den er en vandrig elv. Tømmeret
frem-flødes i to afdelinger, hvoraf den nederste begynder ved
Egnun-das udløb eller 16 km. ovenfor udløbet i Glommen. Tømmeret
mærkes allevegne langs elven.

De bratte elvemæler benyttes ofte til tømmervælter. Naar
forsigtighed anvendes under tømmerets udrulling, lider det i
regelen ikke videre skade.

I Folla er undertiden stærk isgang, som besværliggjør flødningen.]

Glommen fra Folla til Bena. Glommen faar, idet den
optager Folla, en meget forøget vandføring. Indtil Hardneset (14
km.) har den jevn strøm, og flødningen gaar let her. Nedover til
Tresen er strømmen stærkere med en næsten uafbrudt række
stryk og mindre fosser som: TJlvestrømfos, Barkaldfos {3.7 m.s fald),
Grøtingfos, Hanestadfos, Nefos, Atnefos, Kjølhammerfos, Grøtgaren,
Frøsen og Tandfetten. De fleste af disse fosser er, især nordenfor
Atnosen, fyldt med mange store stene, der under lav vandstand
gjør flødningen næsten umulig. Ved høi vandstand gaar flødningen
meget let. Nedenfor Tresen forandrer elveleiet karakter.
Bredderne bliver låve, og en mængde øer og holmer deler elven, hvis

10 — Hedemarkens amt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0159.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free