Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VASDRAG
155
en nyere 2 km. længere nede. Flødningen foregaar i 2
fordelinger, den nederste begynder ved den gamle dam. Fra Fugoset
til Kvernnesbroen er Mistras bredder sønderrevne fjeldvægge,
og elven er tilgjængelig kun paa enkelte steder. Paa denne
strækning er endel vælter, hvor tømmeret almindelig beskadiges
ved udrullingen. Saaledes :
Misterløben, øverst paa søndre side,
Bækkedalen, nedenfor paa nordsiden,
Skalbækløben, paa sydsiden, og
Bergmyrløben, ligeoverfor paa nordsiden.
I Mistra er flødningen sikker.
Flødbare bielve til Mistra er:
Grøna, 10 km. lang, er flødbar ca. 7 km., og siden der kom
dam ved Grøndalen tæt ovenfor det øverste mærkested, temmelig
sikker. Omkring elven er fladt.
I en bielv til Grøna, Nøklaabæk, der falder ud i Grøna
nedenfor Grøndalssæteren, kan nu flødes sikkert 1.5 km., efterat
nogle oprensninger er foretaget og en dam opført.
Nordre Rena kommer søndenfra, fra Skalberget, er 14 km.
lang, falder i Mistra ca. 11 km. ovenfor udløbet, flødes i omtrent
7 km. og er temmelig sikker, siden en dam opførtes.
Fuga kommer fra den saakaldte Stormyr, flyder sydover
gjennem Fugsjøen og er 17 km. lang. Der har været flødet et kort
stykke i denne elv, men den er uren.
Horna udspringer mellem Kverningshøgda og Graahøgda, løber
sydøstlig ud i Mistra og flødes i ca. 3 km.s længde.
Storsjøen i Ytre Rendalen er en af Glommens betydeligste
sjøer, 51.23 km.ä stor, indtil 36 km. lang, bredden er fra 0.3 op
til 2.5 km. Den ligger 257 m. o. h., med hovedretning fra nord
til syd, indesluttet af fjeldskraaninger, der paa de fleste steder
falder steilt af helt ned mod bredderne, som for største delen er
skogbevoksede. Af fisk er der: sik, ørret, abbor, gjedde, harr,
mort og lake. Især er sjøen bekjendt for sikfisket. Dens største
dybde er 300 m.
Før jernbanen byggedes langs Glommen var der
dampskibsfart paa Storsjøen.
Over Storsjøen flødes i bomme, og da sjøen er dyb, kan
ikke trosse og vindspil benyttes, men bommene driver for vinden.
Til hjælp er den saakaldte «raak - eller en strømning, som gaar
rundt sjøen. «Raaken» bringer tømmeret frem selv i stille veir,
naar man passer paa at holde bommene paa den side, hvor
strømmen er sydgaaende.
Storsjøen har kun et større bivasdrag, nemlig:
Flena, som kommer fra en egn østenfor Lille Byringen og
løber nordvestlig, indtil den ved pladsen Flenøien falder i Stor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
