Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
HEDEMARKENS AMT.
almindelige overfartssteder er: ved Grundset, Grindalssund, mellem
Østre og Vestre Haug, mellem Skjefstad og Berge samt ved
Murud.
Elvebrud forekommer paa flere steder i denne del af Glommen.
Ved Grinddalssund er opsat en støtte, der angiver store
flommes høide:
Flom i 1789 ............185.151 m. o. h.
—»— 1773 ............184.215 — » —
- 1850 ............184.006 — » —
—»— 1827 ............183.706 — »—
—»— 184 6 ............183.581 — »–-
—»— 1890 ............183.44 — »—
—»— 188 7 ............183.366 —» —
—»— 1867 ............183.316 — » —
Laveste vandstand ligger paa 178.35 m. o. h.
Flødningen paa denne del af Glommen er nogenlunde let paa
strækningen fra Galøien til Grundsetfos, dog er her Insetfossen.
I Grundsetfos er øverst oppe en holme, der deler elven, det
vestre løb er bredest, det østre dybest og forholdsvis rent. For
det vestre løb er lagt en ledelændse, der fører tømmeret over i
østre løb. Længere nede er paa østre side atter 2 holmer. Løbet
mellem landet og den østligste af disse afstænges med en
led-ningslændse, saasnart vandstanden tillader dette. Paa vestre side
er ligeledes en holme; her er anlagt en stenjeté, som ved lavvand
hindrer tømmer fra at gaa nedgjennem den flere hundrede alen
lange elvearm mellem Kvanvoløien og Stranden.
Mellem Grundsetfos og Præstefossen er broen ved Elverum
jernbanestation den største hindring, idet tømmer fæster sig paa
brokarrene og jevnlig maa stikkes af.
Af Præstefossens to løb er det østre spærret ved en lændse.
Det vestre er efter en del minering blevet nogenlunde rent.
I Haugsfos er en større ø. Hovedløbet gaar paa vestre side,
men i fossen er mange skjær, hvorfor dette løb er afstængt med
en ledelændse, der fører tømmeret til østre løb over en
derværende kverndam. Derved holder tømmergangen sig et længere
stykke udover paa østsiden af elven, hvorved undgaaes nogen
videre tømmeransamling paa skjærene paa vestsiden i den
nedenfor liggende Skjefstadfos.
Nedenfor denne er der ved almindelig vandstand ikke videre
vanskeligheder før ved Braskerudfos i Vaaler.
[Lekjerna har sine kilder i nord paa Løvnupen og
Kraak-bjerget (656 m. o. h.) paa grændsen mod Aamot. Vasdraget
optager tilløb fra nogle smaa vande paa Syvtjernskjølen, hvorefter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
