- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
209

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

VASDRAG. 209

I Mjøsen foregaar afkjølingen af overfladevandet meget
langsomt om høsten paa grund af den store dybde.

Deraf følger, at islægningen over de dybeste partier falder
paa en sen datum. Medens islægningen i den nordlige del
af sjøen, hvor denne er forholsvis grund, normalt finder sted
allerede den 27de november, pleier der ikke at lægges is over de
dybeste partier før gjennemsnitlig i begyndelsen af februar.
Det hænder ogsaa ofte, at sjøen ikke fryser helt til i den
sydlige del.

Isløsningen pleier gjennemsnitlig at finde sted omkring 22de
april over den sydlige og centrale del; over den nordlige del
pleier derimod ikke isløsningen normalt at foregaa før omkring
6te mai.

I kaptein Raabes almanaker er islægningen og isløsningen
paa Mjøsen angivet fra 1862 til 1895.

Af de 37 aar fra 1862 til 1900 var hele Mjøsen islagt i de 26.
I 3 aar, vintrene 1873—74, 1881—82 og 1897—98, laa der ikke
is paa sjøen undtagen i den øverste del fra Lillehammer til Biri.
I 8 aar af de 37 var Mjøsen aaben i den sydlige del, men isen
lagde sig saa langt syd som til Hamar.

Udregnes gjennemsnitsdata for, naar islægningen og isløsningen
har fundet sted, findes følgende data:

Ved Lillehammer har isen gjennemsnitlig lagt sig den 27de
november. Islægningen har gjennemsnitlig naaet saa langt syd
som til Ringsaker 26de december, men i 2 af 37 aar har der ikke
lagt sig is saa laugt syd.

Mellem Heggenhaugen og Gjøvik lægges der is
gjennemsnitlig 18de januar, men i 3 aar af 37 har ikke islægning fundet
sted saa langt syd.

Mellem Gjøvik og Nes og videre til Hamar har islægningen
gjennemsnitlig fundet sted 23de januar.

Gjennemsnitsdatoen for islægningen i de 26 aar, hvori Mjøsen
helt har været islagt, er 29de januar.

I de samme aar begyndte isløsningen gjennemsnitlig 22de
april. Ved Hamar—Nes—Gjøvik indtraf isløsningen 24de april,
ved Ringsaker Iste mai, ved Biri 6te mai.

Gjennemsnitsdatoen for det tidspunkt, da hele sjøen har
været isfri, er efter samtlige 37 observerede aar lite mai.

Islægningen paa Aakersviken ved Hamar samt paa
Bunde-fjorden pleier at foregaa tidligere end paa den øvrige del af sjøen.
Aakersviken er det sidste sted ved Hamar, hvor isen gaar op.

Det antal dage, hvori Mjøsen har været helt islagt, er høist
forskjelligt, idet det har været mellem 0 og 152.
Gjennemsnits-tallet for 37 iagttagne aar udgjør 60 dage.

14 — Hedemarkens amt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0223.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free