Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23(5
HEDEMARKENS AMT.
bred, stod urokkelig og dannede som en fast mur under hele
isdammens løb.
Paa elvens østside, der er ganske bråt og høi, kastedes paa
samme maade op en ca. 10 m. bred væg af isblokke, som
begrændsede løbet.
Paa grund af den stærke snesmeltning havde elven meget
vand, og isdammen gik derfor med voldsom fart. I dens første
del var isen i svære flag, 30 å 40 m. paa hver kant og op til
1 m. tyk; disse flag gik midt i løbet; udimod siderne var den
mere istykkerslaaet, væltede og skurede voldsomt mod de faste
sidevægge.
Isdammen indeholdt betydelige tømmermasser, men disse laa
for det meste overende, blev tildels kastet frem og tilbage, og en
og anden stok kunde staa i isen 4—-5 m. over denne.
Det hænder, at isdammen gaar med liden vandmasse, og
da bryder den meget værre, den standser og gaar, standser
og gaar.
Med usædvanlig tyk is og lidet vand vil faren for, at
dammen kunde sætte sig fast i løbet, omtrent ved Atnosen, være
meget stor.
Den egentlige isdam af stor is antages at have været mellem
4 ä 5 km. lang; heraf bestod omtrent de første 2 km. af store
flag, resten var mere opblokket. Det tog ca. 3A time for den at
passere ved Atnosen. Efterpaa kom en masse is, snesørpe
og tømmer; løbet var først rent 3 å 4 timer efter. Vandet
var da igjen faldt ned, og den gjenliggende isvæg var ca.
3 m. høi.
Atna havde endnu ikke gaaet med isgang; dens munding
i Glommen var belagt med tyk is.
Jordbruget.
Jordsmon. Allerede ovenfor, hvor amtets geologi blev
omtalt, er berørt den virkning, som bergarterne har paa
undergrundens og jordsmonnets beskaffenhed. Endel bergarter giver
grund tjenlig for skog, andre giver godt agerland, paa andre
bergarter er beiterne gode. Bergarternes egenskaber eller den
grjot, som er i fjeldet, har den største indflydelse paa den brug,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
