Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JOH »BRUG.
213
som kan gjøres af landet, og saa kommer hertil høiden over
havet, der har indflydelse paa veirliget og temperaturen og
derved paa plantevæksten.
I korthed kan det siges, at gneis- og granitlandet er
skogland, og det samme kan siges om de bergarter, som har saa stor
udbredelse i Østerdalen og er sammenfattede under betegnelsen
sparagmitf ormationen.
Derimod giver lerskiferne og kalkstenene, der har stor
udbredelse over de lavere liggende dele af Hedemarken, godt land
for ager og eng, medens den nordligste del af Østerdalen har
forskjellige lerglimmerskifere og andre halvt krystallinske skifere
i det faste fjeld, hvilke giver gode havnegange og beiter, men
da de ligger høit, er disse egne ikke skikket for agerbrug.
Det kan da siges, at Hedemarken med de siluriske lag er
agerland og eng, Solør med sine gneiser og graniter og sine løse
afleininger er skogland, sparagmitf ormationen i Søndre Østerdalen
og søndre del af Nordre Østen alen er ogsaa skogland, hvor høiden
over havet ikke er for stor, medens Kvikne med dele af
Lille-Elvedalen, Tønset og Tolgen med sine lerglimmerskifere og sia
høide over havet er mest henvist til fædriften.
Hedemarkens frugtbare land med lerskifere og kalkstene til
underlag er naturligvis ogsaa god skogbund, men da det er særlig
skikket for agerbrug, har skogen her maattet vige.
Store dele af amtet er dækket af løse afleininger, der giver
undergrund af forskjellig beskaffenhed. Det er dels aur- og
sandmoer, som er særlig skikket for furuskog, dels lerholdig sand og aur
med store stene, der nok kan dyrkes, men hvor rydningen bliver
kostbar.
Svære myrer ligger rundt omkring i amtet og er tildels
dyrkbare.
Hvad der giver Hedemarkens jord dens frugtbarhed, er de
bergarter, hvorpaa den hviler, og hvis forvitring har bidraget det
væsentligste til jordsmonnets dannelse. Vistnok er der ogsaa
paa det frugtbare låve land paa Hedemarken løse afleininger, der
giver god jord, men undergrunden bestaar ikke som paa Romerike, i
Smaalenene og i Jarlsberg af store lerfelter, men stene fra
Hedemarkens undergrund har for en væsentlig del bidraget til
jordsmonnet.
De saakaldte siluriske lag, som danner undergrunden paa
det låve land i Hedemarken, forekommer i alle herreder i
Hedemarken fogderi, i Romedal, Løiten, Stange, Vang, Furnes, Nes
og Ringsaker, dog ikke saaledes, at de danner hele undergrunden
af de enkelte herreders areal.
Der er store dele af Hedemarken fogderi, saaledes den
sydlige del af Stange og det faste land i bygdealmenningerne og aas-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
