Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23(5
HEDEMARKENS AMT.
markerne, hvor andre bergarter, saaledes dels gneis, dels sparagmit,
danner det faste fjeld ; men her er næsten over alt skog og lidet
dyrket land. Men der, hvor der ligger gaard i gaard paa det
låve land paa Hedemarken, der er disse nævnte lerskifere og
kalkstene i undergrunden. Her er lavt bakkeland, ofte fladt,
med svag sænkning ned mod Mjøsen.
Hvor landet bliver høiere og skogdækket, der er, som nævnt,
som regel andre bergarter.
Hele landskabet skifter karakter, hvor man kommer fra
graniten eller sparagmiten ind paa silurformationen.
Løvskog bliver hyppigere, og der dyrkes al slags sæd, hvede
og erter ikke undtagne. Engene viser god græsvækst og
velbyggede huse ligger spredt udover hele det vakre landskab; hele
denne forandring fra vildmark til frugtbarhed og fra fattigdom
til velstand bevirkes ene og alene af jordbundens beskaffenhed,
ved de her optrædende kalkstene og lerskifere.
Den frugtbarhed, som udmærker Hedemarkens siluriske flade
land, kan ikke vare længere end undergrundens beskaffenhed
tillader. Allerede i Ringsaker, der delvis har silurisk undergrund,
strækker sig ret anselige fjeldrygge af sparagmit og konglomerater
eller ufrugtbare grjot ned mod Mjøsen. Jordsmonnet er vel
endnu delvis frugtbart, men pladsen for dyrkningslandet ved
Mjøsen indsnævres. Hvor Birikalken staar i undergrunden er
der atter frugtbart land, og gaardene trækker sig her opover i
høi den.
De her omhandlede bergarter har størst udbredelse i Nes
herred og danner hele Helgeøen og større dele af de før nævnte
herreder paa Hedemarken. Paa den anden side af Mjøsen
forekommer de samme bergarter paa Toten og giver her lignende
frugtbart land, som Henrik Wergeland gjentagne gange allerede
tidlig har sammenstillet med Hedemarken, saaledes i 1834 i en
reiseskisse:
Se som to elskende Thotn- og Stange-stranden
i Mjosens speil beskuende hinanden!
Men sig mig upartisk, hvo vandt,
livo venest er, hvo fagrest smiler?
Umuligt-; thi Skjøn-Helgø hviler
imellem begge som et elskovspant.
Og i begyndelsen af sit store arbeide «Skabelsen, Mennesket
og Messias» kalder han Mjøsen :
«Mit fædrelands hjerte, høitbankende under Hedemarkens
fulde bryster, hvor Helgø sig hæver, lig moderbarmens rødmende
smykke, det drengens Idunsæble.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
