Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23(5
HEDEMARKENS AMT.
Vio af amtet, og der er i landet kun 4 amter, nemlig Kristians
amt, Akershus, Smaalenene og Nordre Trondhjems amter, som
producerer mere korn end Hedemarken fogderi. Denne store
kornproduktion er en følge af undergrundens beskaffenhed.
I Nordre Østerdalen, der udgjør 44 pct. af amtets areal, er
kornproduktionen kun 2.7 pct. og skogenes areal 21.9 pct.; at disse
tal ikke er større, kommer af den betydelige høide over havet;
antallet af kvæg er imidlertid meget større end i Søndre
Østerdalen, hvilket kommer af den store udbredelse af skifere, der
giver gode havnegange.
Det ældre jordbrug. Jordbruget i Hedemarkens amt, som i
andre dele af landet, var i den første halvdel af forrige
aarhundrede omtrent saadant, som det i lange tider havde været,
med forholdsvis faa ændringer i tidernes løb.
De væsentligste fremskridt var ved siden af indførelsen af
poteter tildels i nogle bygder en mere udstrakt dyrkning af
vinterrug.
Der dreves mest ensidig kornavl i de dele af amtet, som var
skikket for kornavl. Ved siden af kornarterne var det poteten,
som man havde begyndt at dyrke, efterat denne var indført i
den sidste halvdel af 18de aarhundrede, og den vandt temmelig
hurtig udbredelse.
For et par menneskealdre siden var jordbruget paa
gaardene paa Hedemarken anderledes end nu. Der, hvor marken
høinede sig og var nogenlunde tør i bunden, laa agrene fordelt,
og idet man ved rydningen gik afveien for en stenet bakke eller
en større forsænkning, fik agrene en uregelmæssig form.
Paa de vanskeligst dyrkbare steder eller paa det uopdyrkede
land lagdes den sten, som kunde brydes og kjøres bort, op i røser.
Man brugte ikke lukkede grøfter; englandet laa ofte i teiger
mellem store, aabne grøfter, eller der var hovedgrøfter efter de
laveste forsænkninger.
Græsvæksten bestod mest af mosebunke, og der var mange
af de fortrædelige «knultertuver» paa marken. Naar engene
skulde forbedres, var det endnu almindeligt at «vende» med
tver-øksen. Ploger med væltefjæl af træ var henlagte, og plogens form
var den, man endnu har for vore brotploger — kort aas uden
nogen regulering for dybde og bredde, og et ret op fra
ploglege-met staaende styre.
Naar man pløiede, var der en, som kjørte hestene, og en,
som styrede plogen, og saa var der gjerne en, som holdt paa
plogaasen foran, og en passede at traakke foren ned og stelle
den til nogenlunde, saa næste for kunde pløies. Senere gik
man saa gjerne den hele pløie over med tverøksen og jevnede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
