Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JORDBRUG. 223
stryger man dem over med en Harefod. De pløjes ilde, harves
værre, til Fordeel for Ukrudet. Allermest har den skadelige Væxt
Land-Havre (avena fatua) ligesom og det ikke mindre
fordærvelige Ukrud Qveku, D: Qvik-Taa, Qvik-Græs (Triticum repens) faaet
et saa stort og voldsomt Herredømme, saa at der udfordres
baade Tids og Kræfters Anvendelse for at kunne udrydde disse
skadelige Væxter.»
«Til megen Skade for Korn-Avlingen var,» siger Smith videre,
«Hestenes og de andre Kreatures ubehindrede Gnaven paa vore
Jorder baade Høst og Vaar. At Høstbedet jo er mere skadeligt
end gavnligt, nægter vel ingen god Landmand; men imod
Vaar-bedet kan dette ikke engang komme i Betragtning. At lade
Heste, Kjør, Geder og Faar i Skokketal omstreife indengjerdes,
endog iblandt efter at Agrene ere tilsaaede og Engene grønne, er
jo nær en afsindig Omgangsmaade med Jordebruget. Og — bør
jeg ikke fortie Sandhed — saa maa jeg berette, at denne er en
herskende Vane her i Sognet, i det mindste i Hjembygden, hvor
alle Gaarde ligge næsten sammenklyngede, noget nær ligesom
Bondebyerne i Dannemark. Intet Gjerde adskiller den ene Gaard
fra den anden. Der holdes kun en fælles Udgaard, hvorved
disse mange smaa Gaardeparter, eller dette eene store Jorde,
indelukkes fra Udmarken og Skoven. Man forestille sig nu en
Sværm af et Snees Heste, nogle Snese Kjør, og Faar og Geder i
Hundrede Tal at tumle sig hen over Ager- og Engelandet midt i
Plovtiden, ja iblandt efter at Ploven er lagt; hvorledes alt
dette Fæ afgnaver, ja ofte med Rod oprykker de smaa
fremtittende yndige Planter; de nylig opmuldede Agre før haarde og
seje nok af Qveku-Rødder og andet fremspirende Ukrud —
hvorledes de blive nu saa haarde, ligesom Plov og Harv ikke havde
faret over dem.»
Før 1850—60 var ordnet sædskifte ikke almindeligt i nogen
del af landet.
Imidlertid omtaler Pram: i sin reise i 1804, hvad han kalder
en rotation af jordbruget paa Hedemarken, idet han siger:
«Jorder, som ved forsømt Pleje eller fordi de ligge for langt
afsides, ei oplives tidt nok ved vexlende Sæd eller Gjødsling,
gjengive her alligevel ofte den Sæd, som betroes den, nogenlunde
i en Rad af hele 14 Aar.
Den almindelige Rotation er:
lste Aar. Bark. Gjødsling.
2det — Byg, tildeels og Hvede.
3dje — Byg.
4de—5te — Blandkorn.
6te — Erter, meest graae ; Stubber nedpløjes om Høsten.
7 de — Byg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
