Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JORDBRUG.
237
«Naar man kun ser ku og kalv af snefiekker i lien, da kan
man begynde at saa.»
I de øvrige bygder af Østerdalen, som i Tønset, begynder
vaaronnen først den sidste halvdel af mai og ligesaa i Sollien,
og fra Kvikne heder det, at vaaronnen begynder, saasnart sneen
er borte fra de jorder, som skal gjødsles.
I Hedemarks bygderne begynder slaaionnen som regel i de
første dage af juli og kun undtagelsesvis tidligere. I Odalen
begynder de noget senere ud i juli, og i Vinger og Eidskogen
begynder de ogsaa at slaa ud i juli og fortsætter i august.
Ligesaa pleier de i alle Solørbygderne at begynde at slaa midt i
juli og fortsætter til ud i august. I de nedre bygder af
Østerdalen begynder de ogsaa at slaa i midten af juli, og i Tryssil
fortsætter de til september. I Ytre Rendalen, Sollien og Kvikne
begynder de at slaa i slutningen af juli og der, ligesom i Tønset,
slaar de det meste i august.
Den sædvanlige tid for skuronnen er slutningen af august og
begyndelsen af september i Hedemarksbygderne, undtagelsesvis
i tørre somre noget tidligere. Ogsaa i Odalen skjæres kornet sidst
i august, men mest i september, og i Vinger ligesaa i september.
Den normale tid for skuronnen i Solør og hele Østerdalen opover,
paa de steder, hvor der dyrkes korn, er den første halvdel af
september, men det hænder ogsaa, at der skjæres i slutningen af august.
Udbytte af jordbruget. De opgaver vedkommende
jordbruget, som er indsamlede under tællingen i 1900, er endnu ikke
fuldstændig statistisk bearbeidede, saa at de nedenfor anstillede
sammenligninger mellem jordbruget i 1890 og 1900 maaske vil
undergaa nogen forandring, uden at disse dog antages at være
væsentlige eller saavidt store, at de ligger udenfor grændserne
af den nøiagtighed, som deslige statistiske undersøgelser
overhovedet kan gjøre fordring paa.
Kjender man mængden af udsæd, og hvor tæt der SääGSj Süct
kan det areal, som optages af agerbruget, beregnes. Her
hidsættes udsæden i 1890 og udsæden i 1900 (se pag. 238).
Det vil sees, at udsæden af rug, byg og erter, men især af
blandkorn er aftaget i amtet, medens samtidig udsæden af havre
er betydelig øget. Af de enkelte fogderier er det især
Hedemarken fogderi, som viser øget udsæd af havre, medens udsæden af
blandkorn her er aftaget paafaldende stærkt. I samtlige
fogderier er mængden af den samlede kornsæd aftaget.
Udsæden af poteter er tiltaget i Hedemarken fogderi, medens
den er aftaget i de andre fogderier.
Betydelig tiltaget er udsæden af græsfrø, og det areal, som
optages af andre rodfrugter end poteter er steget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
